Medlemsfremgang i idrætsforeningerne i 2023
Idræt 2023
I 2023 var antallet af medlemmer i landets ca. 11.300 idrætsforeninger på 2.734.000, hvilket var 60.000 flere medlemmer end i 2022, svarende til en stigning på 2,2 pct. Det samlede medlemstal dækker over hele foreningsidrætten på tværs af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Både DIF og DGI oplevede rekordhøje medlemstal i 2023, hvilket forklarer den samlede stigning i foreningsidrættens medlemmer. DGI oplevede den største stigning og gik fra 1.772.000 medlemskaber i 2022 til 1.868.000 i 2023 - en stigning på 5 pct. DIF endte på 2.076.000 medlemskaber i 2023, hvilket var 3 pct. højere end i 2022. For den samme periode oplevede firmaidrætten et fald på 7 pct. og gik fra 358.000 til 333.000 medlemskaber.
Kilde: www.statistikbanken.dk/idrfor01Foreningsidrættens medlemskaber efter organisation
|
2022 |
2023 |
Ændring |
|
tusinde medlemmer |
pct. |
|
Total - Foreningsidrætten (unikke medlemsskaber) |
2675 |
2734 |
2,2 |
DIF - Danmarks Idrætsforbund |
2016 |
2076 |
3,0 |
DGI |
1772 |
1868 |
5,4 |
Dansk Firmaidrætsforbund |
358 |
333 |
-7,1 |
Fodbold er den mest populære idrætsaktivitet målt på medlemmer
Fodbold er den mest populære aktivitet i landets mange idrætsforeninger og blev dyrket af 396.000 medlemmer svarende til 14 pct. af den samlede foreningsidræt i 2023. På andenpladsen over de mest populære aktiviteter kom gymnastik med 308.000 medlemmer og svømning indtog tredjepladsen med 261.000 medlemmer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/idrakt01Største fremgang inden for fitness og motion på arbejdspladsen
Udover at være den fjerde mest populære aktivitet i 2023 var fitness den aktivitet, der fik flest nye medlemmer med en stigning fra 222.000 i 2022 til 248.000 i 2023, svarende til en stigning på 12 pct. Motion på arbejdspladsen var den aktivitet, der havde næsthøjest fremgang fra 69.000 medlemmer i 2022 til 89.000 medlemmer i 2023. Enkelte foreninger kan have stor indflydelse på medlemsudviklingen inden for en given aktivitet, hvilket var tilfældet for motion på arbejdspladsen i 2023. På trods af fremgang for motion på arbejdspladsen faldt det samlede antal medlemmer for Dansk Firmaidrætsforbund, hvilket skyldes fald i andre aktiviteter heriblandt tværidrætslige aktiviteter for erhvervsskolerne.
Danmark vandt 151 internationale medaljer i 2023
De danske atleter under specialforbundene vandt 151 internationale medaljer i 2023, hvoraf 66 var ved verdensmesterskaberne og 74 ved europamesterskaberne. Ved verdensmesterskaberne udgjorde 27 af de 66 medaljer bronze, 18 var sølv og 21 guld. Medaljefordelingen for europamesterskaberne var 27 bronze, 28 sølv og 19 guld. European Games er en OL inspireret multisportsturnering, hvor europæiske atleter hvert fjerde år konkurrerer i nogle af Europas mest udbredte sportsgrene og discipliner. Ved denne turnering vandt Danmark 11 medaljer i 2023, heraf 3 bronze, 3 sølv og 5 guld. Medaljerne på tværs af de internationale turneringer blev vundet af atleter repræsenteret i 29 specialforbund, hvor en lang række forskellige sportsgrene og discipliner var repræsenteret. Guldmedaljerne ved VM blev blandt andet vundet inden for håndbold, sejlsport, styrkeløft, kajak og parasport.
Kilde: www.statistikbanken.dk/medalje1Nyt fra Danmarks Statistik
4. juli 2024 - Nr. 204
Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. juni 2025
Kontakt
- Søren Østerballe, tlf. 23 42 32 97
Kilder og metode
Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medal-jer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, olympiske lege, European Games og Paralympics. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Der spørges ind til ca. 7.500 personer hvert kvartal, og statistikken er baseret på resultaterne fra gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over.