Lønningerne er steget 5,3 pct. det seneste år
Lønindeks 2. kvt. 2024
Lønningerne i Danmark steg med 5,3 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til andet kvartal 2023. Stigningen i andet kvartal 2024 er den største årlige stigning, der er opgjort siden første kvartal 2017, som er det første kvartal det standardberegnede lønindeks er opgjort for.
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1Lønstigninger opgjort for sektorer
Lønningerne steg med 6,5 pct. i sektoren stat (inklusiv sociale kasser og fonde) fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. I sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 5,3 pct. i samme periode. Lønningerne i kommunerne og regionerne steg med hhv. 5,1 pct. og 3,7 pct. fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024.
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1Størst lønstigning i bygge og anlæg
I den private sektor havde branchen bygge og anlæg den største lønudvikling i andet kvartal 2024 med en stigning på 6,8 pct. i forhold til andet kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen finansiering og forsikring, hvor lønningerne steg 4,4 pct. det seneste år.
Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher
|
1. kvt. 2024 |
2. kvt. 2024 |
|
pct. |
|
Sektorer i alt |
3,4 |
5,3 |
Virksomheder og organisationer i alt |
4,3 |
5,3 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
4,3 |
5,9 |
Bygge og anlæg |
5,1 |
6,8 |
Handel og transport mv. |
5,2 |
5,3 |
Information og kommunikation |
4,1 |
4,7 |
Finansiering og forsikring |
4,5 |
4,4 |
Ejendomshandel og udlejning |
3,6 |
4,5 |
Erhvervsservice |
3,1 |
4,7 |
Undervisning og sundhed mv. |
3,2 |
5,3 |
Kultur, fritid og anden service |
3,5 |
5,1 |
Stat (inklusive sociale kasser og fonde) |
2,4 |
6,5 |
Regioner |
-0,1 |
3,7 |
Kommuner |
1,7 |
5,1 |
Nyt fra Danmarks Statistik
30. august 2024 - Nr. 250
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2024
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.