Gå til sidens indhold

Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2022

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022

Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 103 mia. kr. i 2022 i forhold til året før, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. De største stigninger i resultatet før skat var inden for Transport med 165 mia. kr. og Industri og forsyning med 80 mia. kr., mens de største fald var inden for Ejendomshandel og udlejning med 90 mia. kr. og Erhvervsservice mv. med 64 mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på 831 mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med 111 mia. kr. til 645 mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter faldt med 9 mia. kr. til 185 mia. kr.

Erhvervslivets resultat før selskabsskatKilde: www.statistikbanken.dk/regn50

Værditilvæksten steg i næsten alle hovederhverv

Firmaernes værditilvækst steg samlet med 12 pct. til 1.675 mia. kr. fra 2021 til 2022. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Der var stigning i værditilvæksten i næsten alle hovederhverv. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var Ejendomshandel og udlejning med et fald på 52 pct. til 81 mia. kr.

Nettoinvesteringerne steg med 10 pct.

Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 10 pct., svarende til 22 mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på 238 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i industri og forsyning, hvor 46 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 14 pct. af de samlede investeringer kan henføres til Transport.

Nye opgørelsesmetoder

For nogle af de største firmaer, er Regnskabsstatistikken for de private byerhverv opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i en af brancherne og i dette tilfælde i industri. Før 2022 var der kun få økonomiske enheder.

Regnskabsstatistikken for de private byerhverv består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Før 2022 blev anvendt en bagatelgrænse til at sortere de inaktive firmaer fra.

Regnskabsstatistik for de private byerhverv er genudgivet for perioden 2019-2022. Den er opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere store firmaer som økonomiske enheder. Flere brancher vil være påvirket af disse ændringer, når der ses på både antalsvariable og økonomiske variable. Derfor er den ikke direkte sammenlignelige med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021.

Regnskabsstatistik for de private byerhverv

 


stof-
ind-
vin-
ding
 

Indu-
stri
og for-
syning

 

Bygge
og
anlæg


 

Han-
del



 

Trans-
port



 

Hotel
og
restau-
rant

 

Infor-
mation
og
kom-
muni-
kation

Ejen
doms-
handel
og
udlej-
ning

Er-
hvervs-
service
mv.

 

I alt
2022



 

I alt
2021



 

 

mia. kr.

Driftsindtægter i alt

36

2264

396

1850

878

81

249

166

476

6395

5181

 

pct.

Driftsindtægter i alt

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vareforbrug mv.

19,4

69,0

55,8

76,2

27,5

26,5

30,5

15,2

28,5

57,9

56,2

Løn, pension mv.

10,5

8,9

22,5

9,4

7,5

32,9

29,8

8,3

34,4

12,7

14,4

Andre ordinære omkostninger

27,5

13,6

16,0

10,1

39,9

34,9

34,2

40,8

29,1

19,3

19,1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ordinært resultat

42,6

8,5

5,7

4,3

25,1

5,6

5,4

35,7

8,1

10,1

10,3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle indtægter, netto

9,4

2,0

3,5

1,2

4,8

-0,3

0,6

9,9

8,7

2,9

3,7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat før selskabsskat

51,9

10,5

9,2

5,5

29,8

5,3

6,1

45,6

16,8

13,0

14,1

 

mia. kr.

Aktiver i alt

139

2721

336

1133

1083

71

431

2016

1818

9748

8706

Investeringer, netto

5

109

12

21

32

2

26

14

16

238

216

 

pct.

Værditilvækst

66,7

20,4

31,1

14,9

39,7

41,5

44,6

48,8

45,8

26,2

28,8

Bruttoavance

79,3

29,4

41,6

22,3

72,0

72,3

67,6

77,5

70,0

40,1

41,1

Soliditetsgrad

49,0

41,6

38,0

40,4

57,4

36,4

53,6

47,6

49,9

46,5

49,1

Overskudsgrad1

42,8

8,3

5,2

4,2

26,0

4,4

3,6

35,8

5,9

9,9

10,1

Egenkapitalens forrentning1

16,8

18,7

23,9

19,0

49,9

9,3

1,6

6,5

7,2

16,6

15,6

Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv.
1 Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/regn50

Nyt fra Danmarks Statistik

14. juni 2024 - Nr. 171

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. april 2025

Kontakt

Kilder og metode

For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.

 Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation