Gå til sidens indhold

Stigning i landingsværdien for dansk fiskeri i 2023

Fiskeriets struktur og landinger 2023

Danske fiskefartøjer landede fisk, krebs- og bløddyr for i alt 3,20 mia. kr. i 2023. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2022, hvor værdien var 2,97 mia. kr. Landingsmængden steg med 8 pct. fra 454.000 ton i 2022 til 491.000 ton i 2023. Der var 1.731 registrerede fartøjer i 2023. Det var en nedgang på 110 fartøjer eller 6 pct. fra 2022 til 2023. I 2014 var der 2.455 registrerede fartøjer, hvilket var 724 fartøjer flere end i 2023 svarende til en nedgang på 29 pct. fra 2014 til 2023.

Værdi af danske fiskefartøjers landinger fordelt på artsgrupper, løbende priserKilde: www.statistikbanken.dk/fisk2

Øget landingsværdi for især industrifisk, makrel og torskefisk

Artsgruppen industrifisk havde den største procentvise stigning i landingsværdien fra 2022 til 2023 efterfulgt af artsgrupperne makrel og torskefisk. Landingsværdien for industrifisk steg med 49 pct. fra 589 mio. kr. i 2022 til 877 mio. kr. i 2023. Landingsmængden steg med 24 pct. til 311.000 ton. For makrel steg landingsværdien med 38 pct. til 325 mio. kr., og landingsmængden blev forøget med 32 pct. til 28.000 ton. Stigningen i landingsværdien for torskefisk blev på 13 pct. til 365 mio. kr., og landingsmængden steg med 27 pct. til 18.000 ton. Variationen i landingsmængder og -værdier, herunder prisdannelsen, er afhængig af de til enhver tid gældende kvoter.

Nedgang i landingsværdien for fisk i øvrigt og fladfisk

Den største procentvise nedgang i landingsværdien fra 2022 til 2023 fik artsgruppen fisk i øvrigt efterfulgt af artsgruppen fladfisk. Landingsværdien for fisk i øvrigt faldt med 37 pct. fra 172 mio. kr. i 2022 til 108 mio. kr. i 2023. Landingsmængden faldt med 59 pct. til 5.000 ton. Nedgangen i landingsværdien for fladfisk blev på 13 pct. til 299 mio. kr., og landingsmængden faldt med 9 pct. til 10.000 ton.

Der landes mest i Region Nordjylland

Værdien og mængden af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland i 2023 udgjorde 49 pct. af den samlede landingsværdi og 52 pct. af den samlede landingsmængde. I 2022 var det hhv. 53 pct. og 59 pct. og i 2014 hhv. 38 pct. og 36 pct. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark i 2023 udgjorde 2 pct. af den samlede landingsværdi, mens værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU udgjorde 20 pct. I 2022 var de tilsvarende værdier hhv. 5 pct. og 18 pct. og i 2014 hhv. 14 pct. og 12 pct. Mængden af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark og i Europa udenfor EU i 2023 udgjorde hhv. 1 pct. og 11 pct. af den samlede landingsmængde i 2023. Det var hhv. 4 pct. og 9 pct. i 2022 og hhv. 11 pct. og 7 pct. i 2014.

Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet

 

2014

2022

2023

 

2014

2022

2023

 

landet vægt, ton

 

værdi, mio. kr.

Landinger i alt

738325

454473

491192

 

2914

2969

3204

Danmark

600103

394139

428765

 

2141

2301

2483

- Nordjylland

266238

266626

257425

 

1097

1564

1578

- Midtjylland

285630

114727

163198

 

762

579

763

- Øvrige regioner

48235

12787

8142

 

281

158

142

EU uden Danmark

83526

20029

6373

 

415

136

78

Europa udenfor EU

54695

40305

56054

 

358

533

643

Anm.: Løbende priser.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fisk2

Fartøjer på 40 meter og derover bidrog mest til kapaciteten

Kapaciteten, udtrykt i bruttotonnage (BT), var 63.121 i 2023 fordelt på 1.731 registrerede fartøjer. Det var en nedgang på 9 pct. i forhold til 2022, hvor kapaciteten var 69.526 BT fordelt på 1.841 registrerede fartøjer. I 2014 var kapaciteten næsten på samme niveau som i 2022 (69.138 BT), men det var fordelt på flere fartøjer, da der i 2014 var 2.455 registrerede fartøjer. Det betyder, at den gennemsnitlige kapacitet pr. fartøj voksede med 29 pct. fra 28 BT i 2014 til 36 BT i 2023. Kapaciteten for fartøjer på 40 meter og derover var 36.107 BT fordelt på 21 registrerede fartøjer i 2023. I 2014 var den 34.798 BT fordelt på 32 registrerede fartøjer. Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med den største andel af den samlede kapacitet både i 2014 og 2023. Andelen var på 50 pct. i 2014 og 57 pct. i 2023.

Registrerede fartøjer

 

2014

 

2023

 

Nord-
jylland

Midt-
jylland

Øvrige
regioner

I alt
 

 

Nord-
jylland

Midt-
jylland

Øvrige
regioner

I alt
 

 

antal

Fartøjer

631

635

1189

2455

 

505

470

756

1731

Under 10 m

436

482

994

1912

 

354

375

643

1372

10,0-11,9 m

34

23

71

128

 

23

10

45

78

12,0-17,9 m

98

64

99

261

 

79

49

51

179

18,0-23,9 m

32

34

16

82

 

23

21

10

54

24,0-39,9 m

21

15

4

40

 

14

9

4

27

40 m og derover

10

17

5

32

 

12

6

3

21

 

BT

Bruttotonnage

33064

20674

15400

69138

 

40106

13092

9923

63121

Under 10 m

1267

955

2395

4617

 

1039

771

1401

3210

10,0-11,9 m

443

336

846

1625

 

296

132

533

961

12,0-17,9 m

3185

2262

3485

8931

 

3298

2109

2079

7485

18,0-23,9 m

3597

3400

1009

8005

 

3245

2452

640

6336

24,0-39,9 m

5954

4149

1059

11161

 

4938

3320

764

9022

40 m og derover

18618

9573

6607

34798

 

27291

4308

4508

36107

Anm.: Registrerede fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fisk1

Nyt fra Danmarks Statistik

3. april 2024 - Nr. 93

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. april 2025

Kontakt

Kilder og metode

Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation