Gå til sidens indhold

Flest danske datterselskaber i Tyskland

Danske datterselskaber i udlandet 2022

Ændret 05. april 2024 kl. 10:15

Der var desværre en fejl i sidste afsnit. Der stod 22 pct. i stedet for 21. pct. Fejlen er rettet og markeret med rød.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Tyskland, Sverige, Norge, USA og Storbritannien var de fem lande i verden, hvor danske virksomheder ejede eller kontrollererede flest datterselskaber i 2022. I disse fem lande var der lidt over 6.300 datterselskaber og 400.000 ansatte, hvoraf 43 pct. af de ansatte hørte til datterselskaber med aktivitet i branchegruppen Handel og transport. I Tyskland var der næsten 2.000 datterselskaber med 109.000 ansatte.

Antal datterselskaber i udlandet. 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/ofats4

Fremgang i antal ansatte i udlandet

I 2022 havde danske virksomheder lidt over 15.000 datterselskaber i udlandet, og i disse udenlandske datterselskaber var der 1.690.000 ansatte. Selvom der fra 2021 til 2022 ikke var en markant stigning i antallet af datterselskaber steg antallet af ansatte i datterselskaberne med 39.500, hvilket udgjorde en stigning på 2 pct.

De fleste var ansat i Europa

Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2022 var 60 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. For første gang siden 2009 var der flere ansatte i datterselskaber i USA end i Kina.

Branchegrupperne Handel og transport mv. og Industri mv. havde de største stigninger i beskæftigelsen med hhv. 38.000 og 12.500 ansatte. I branchegrupperne Information og kommunikation og Øvrige brancher var der små stigninger på samlet 3.500 ansatte. Omvendt var der et fald i beskæftigelsen i branchegruppen Erhvervsservice på 17.500 ansatte.

I datterselskaberne i Amerika og Europa så vi de største stigninger i beskæftigelsen, hvor antallet af ansatte steg med hhv. 19.500 og 6.500. Den relativt største stigning var i Oceanien, hvor antallet af ansatte voksede med 13 pct.

I 2022 var branchegruppen Handel og transport mv. stigende i stort set hele verden, men især i Europa med en stigning på 13.500 ansatte og i Amerika med 13.000. Ligeledes var der en stigning i branchegruppen Industri mv. i de to lande på hhv. 7.500 og 6.500 ansatte. I Asien voksede antallet af ansatte i branchegruppen Handel og transport mv. med 7.500 ansatte, mens antal ansatte i branchegruppen Industri mv. stort set ikke forandrede sig.

Antal ansatte fordelt på lande- og branchegrupper. 2021 og 2022

 

Europa

Amerika

Afrika

Asien

Oceanien

 

2021

2022

2021

2022

2021

2022

2021

2022

2021

2022

 

Antal ansatte

I alt

1001428

1007744

200138

219709

32389

32593

391703

402329

23915

26938

Industri mv.

234604

242034

67631

74289

6021

4169

140041

140511

1977

1684

Handel og
transport mv.

266311

280003

75521

88505

22826

24445

78148

85800

8997

10805

Information
og kommu-
nikation

37265

39973

4928

4787

218

571

6904

7380

213

305

Erhvervs-
service

386341

367740

38493

38713

2366

2361

137026

136946

11802

12858

Øvrige
brancher

76907

77994

13565

13415

958

1047

29584

31692

926

1286

Anm: Industri mv. inkluderer råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.

Mere end hver tredje datterselskab var inden for Handel og Transport mv.

Blandt de udenlandske datterselskaber i 2022 var 6.600 selskaber beskæftiget inden for branchegruppen Handel og Transport mv., svarende til 43 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst var der 3.500 selskaber i branchegruppen Industri mv. Disse to branchegrupper udgjorde tilsammen to tredjedele af alle de udenlandske datterselskaber i 2022.

Fordeling af antal datterselskaber på brancher. 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/ofats1

Mindre aktivitet i Rusland

I 2022 var der kun 125 dansk kontrollerede datterselskaber tilbage i Rusland. Ud af de 17.000 ansatte i Rusland var 12.000 beskæftiget inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Sammenlignet med 2021 - før krig i Ukraine - faldt antallet af ansatte med 21 pct. i 2022. Til forskel fra de andre BRICS lande, hvor antal ansatte steg i 2022, havde datterselskaberne i Rusland et fald i antal ansatte. Den største stigning (15 pct.) i antallet af ansatte i BRICS landene skete i Indien.

Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes på temasiden Krig i Ukraine.

Udvikling i antal ansatte I BRICS lande sammenlignet med året før. 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/ofats4

Nyt fra Danmarks Statistik

4. april 2024 - Nr. 95

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. december 2024

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation