Gå til sidens indhold

Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

Kommunale og regionale budgetter 2024

Kommunerne budgetterer i 2024 med nettodriftsudgifter på 428 mia. kr. Det er i løbende priser en stigning på 28 mia. kr. eller 6,9 pct. sammenlignet med 2023. I 2024 går 27,1 pct. af budgettet til børn og unge, hvoraf folkeskolen mv. med 64 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 33 mia. kr. til dagtilbud og 20 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. Overførsler til personer udgør 24,0 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 35 mia. kr. til førtidspensioner, som er den største enkelte post inden for området. 22,6 pct. af budgettet går til ældre og voksne med særlige behov. Heraf går 56 mia. kr. til ældre og 41 mia. kr. til voksne med særlige behov. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2024. Budgetterne er vedtaget i oktober 2023 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene.

Budgetterede nettodriftsudgifter i mia. kr. med den procentvise andel i 2024Kilde: www.statistikbanken.dk/budk32

Hospitalerne udgør 69 procent af regionernes budget

For regionerne går 69 pct. af deres budgetterede bruttodriftsudgifter til hospitalerne, hvilket svarer til 106,9 mia. kr. Det fordeler sig på 95,4 mia. kr. til de somatiske sygehuse og 11,6 mia. kr. til de psykiatriske sygehuse. Bruttodriftsudgifterne er de rene budgetterede udgifter uden indtægterne (fx statsrefusion og betaling fra kommuner eller andre regioner) er regnet med.

De budgetterede regionale bruttodriftsudgifter for 2024Kilde: www.statistikbanken.dk/budr32

Kommunernes budgetterede anlægsudgifter stiger

De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,3 mia. kr. i forhold til budget 2023 og udgør 17,8 mia. kr. i budget 2024. De fordeler sig med 3,7 mia. kr. til folkeskolen mv., 3,9 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,2 mia. kr. til dagtilbud, 1,9 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 6,2 mia. kr. til øvrige formål.

De budgetterede nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 20,7 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2023. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 21,8 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er faldet med 0,1 mia. kr. i forhold til 2023. Tilsammen udgør de to områder 42,5 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2024.

Kommunernes budgetter

 

2023

2024

Ændring

 

mia. kr.

pct.

Bruttodriftsudgifter (1)

484,9

515,0

30,1

6,2

Driftsindtægter i alt (2)

58,5

59,8

1,2

2,1

Statsrefusion i alt (3)

25,8

27,1

1,3

5,0

Nettodriftsudgifter (4=1-2-3)

400,6

428,2

27,6

6,9

Heraf sociale opgaver og beskæftigelse

228,8

247,2

19,0

8,3

Bruttoanlægsudgifter (5)

20,7

22,0

1,3

6,4

Anlægsindtægter (6)

4,2

4,2

0,0

-0,1

Nettoanlægsudgifter (7=5-6)

16,5

17,8

1,3

8,1

Anm.: Tallene er i løbende priser.
Kilde: www.statistikbanken.dk/budk32

Nyt fra Danmarks Statistik

18. januar 2024 - Nr. 13

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. januar 2025

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede ud¬gifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne.
Flere oplysninger findes i statistikdokumentationen og på emnesiderne Kommunernes regnskaber og budgetter og Regionernes regnskaber og budgetter.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation