Offentlige og private sociale ydelser for 798 mia. kr.
Sociale udgifter 2022
Der blev i 2022 brugt 798 mia. kr. på sociale ydelser. Det er på samme niveau som i 2021. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap.
Kilde www.statistikbanken.dk/esspros1International bestemt opdeling af sociale ydelser
De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker, Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og øvrige sociale ydelser.
Flest udgifter til Alderdom
I Danmark står sociale ydelser under formålet Alderdom for 37 pct., eller 294 mia. kr., af de samlede udgifter i 2022. 83 pct. af udgifterne til Alderdom er udbetalt som en kontantydelse og omfatter primært udbetalinger til folkepension. Af de 145 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2022 er der udbetalt 104 mia. kr. til borgerne efter skat. De resterende 17 pct. under Alderdom er udbetalt som en naturalieydelse. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp som udbydes af kommunerne.
Under formålet Sygdom og Sundhed gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læger. Ligeledes ligger udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne under Sygdom og Sundhed til 175 mia. kr., eller 22 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser i 2022. Udgifter til formålet Invaliditet dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2022. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål Familier, Bolig, Efterladt, Arbejdsløshed samt Øvrige sociale ydelser. Fordeling af de sociale ydelser efter formål har været stabil over de seneste år.
Kilde: www.statistikbanken.dk/esspros1Nyt fra Danmarks Statistik
9. oktober 2023 - Nr. 347
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. oktober 2024
Kontakt
- Marianne Ahle Møller, tlf. 24 66 00 28
Kilder og metode
Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i statistikdokumentationen om Sociale udgifter og på emnesiden om Sociale udgifter.