Gå til sidens indhold

Stor vækst i salg til foodservice

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2022

Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) tog et kraftigt spring frem på 39 pct. fra 16,9 mia. kr. i 2021 til 23,4 mia. kr. i 2022. Salget har dermed rettet sig efter den delvise nedlukning af restauranter og kantiner, som følge af COVID-19. Væksten i salget omfattede også økologiske varer, som steg 41 pct. fra 2,1 mia. kr. i 2021 til 3,0 mia. kr. i 2022.

Salg af føde- og drikkevarer. 2022*Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Økologi har størst andel i mejeriprodukter og æg

Økologi udgjorde 13 pct. af det samlede salg til foodservice i 2022, hvilket var samme andel som i 2021. Det er lidt højere end økologiske varers andel af detailomsætningen, på 12 pct. i 2022, se Nyt fra Danmarks Statistik 2023:145.

Der er forskel på de enkelte varegruppers andel med økologi i salget til foodservice. Fx udgør økologi 32 pct. af det samlede salg af mejeriprodukter og æg mod de 13 pct. som økologiske varer udgør i alt. Også økologisk frugt og grønt ligger højere end gennemsnittet med 21 pct. Økologisk kød og fisk udgør omvendt kun 3 pct. af varegruppens samlede salg, frostvarer udgør kun 5 pct. Salget af økologisk kød og fisk steg 11 pct. fra 2021 til 2022, hvilket er mindre end stigningen på 41 pct. for alle økologiske varer. Stigningen i økologisk kød og fisk er 20 pct., hvis man medtager kød og fisk på frost.

Økologiske varers andel af samlet salg til foodservice - efter varegrupper. 2022*Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Højere andel af økologi i den offentlige sektor

De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i offentlige institutioner med 30 pct. Kantiner på offentlige arbejdspladser lå med 20 pct. en anelse over private arbejdspladser med 18 pct. Lavest lå den økologiske andel i hoteller, restauranter o.l. med 9 pct. og hos andet med 6 pct. af det samlede salg.

Økologiske varers andel af samlet salg til foodservice - efter kundegrupper. 2022*Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko88

Den offentlige sektor har stor betydning for det økologiske marked

Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 37 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2022. Det var mere end dobbelt så højt som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, som lå på 17 pct.

Uændret antal spisesteder med et økologiske spisemærke

Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" 3.440 i 2022, hvilket er uændret i forhold til 2021 og en mindre stigning på 2 pct. fra 3.378 i 2020 (ultimo årene).

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2021-2022

 

Alle varer

Økologiske varer

 

2021

2022*

2021

2022*

2021

2022*

2021

2022*

 

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

16853

23445

100

100

2116

2989

100

100

Kolonial

6139

8656

36

37

767

1149

36

38

Kød og fisk

2938

3608

17

15

111

123

5

4

Mejeriprodukter og æg

1972

2740

12

12

649

888

31

30

Frugt og grønt

1674

2518

10

11

380

522

18

17

Frostvarer

4131

5923

25

25

209

307

10

10

Frugt og grønt inkl. frost

2243

3239

13

14

435

596

21

20

Kød og fisk inkl. frost

5330

7163

32

31

162

195

8

7

Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. * Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2021-2022

 

Alle varer

Økologiske varer

 

2021

2022*

2021

2022*

2021

2022*

2021

2022*

 

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

16853

23445

100

100

2116

2989

100

100

Offentlige institutioner

2704

3164

13

13

865

951

41

32

Kantiner på offentlige arbejdspladser

632

783

3

3

113

153

5

5

Kantiner på private arbejdspladser

2045

3172

14

14

331

583

16

20

Hoteller, restauranter, caféer o.l.

8696

12767

54

54

682

1087

32

36

Andet (fx diner transportable, take-away)

2775

3560

15

15

125

215

6

7

Offentlige sektor i alt

3336

3947

17

17

978

1104

46

37

Privat sektor i alt

13516

19499

83

83

1138

1885

54

63

Anm.:  Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. * Foreløbige tal.
Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko88

Nyt fra Danmarks Statistik

23. august 2023 - Nr. 292

Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. juli 2024

Kontakt

Kilder og metode

Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender omsætningen til foodservice præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation