Lønningerne er steget 3,6 pct. det seneste år
Lønindeks 4. kvt. 2023
Lønningerne steg med 3,6 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Stigningerne i tredje og fjerde kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Den lavere lønudvikling i fjerde kvartal end i 3. kvartal skal bl.a. ses i lyset af, at udgangspunktet for år-til-år-beregningen var forholdsvis højt i fjerde kvartal 2022.
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1Lønnen steg mest i sektoren virksomheder og organisationer
Lønningerne steg med 4,6 pct. i sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder. I samme periode steg lønningerne med 0,8 pct. i regionerne, 1,6 pct. i kommunerne og 2,2 pct. i staten
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1Størst lønstigning i bygge og anlæg
I den private sektor havde branchen bygge og anlæg den største lønudvikling med en stigning på 6,2 pct. i forhold til fjerde kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen Undervisning og sundhed, hvor lønningerne steg 2,5 pct. det seneste år.
Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher
|
3. kvt. 2023 |
4. kvt. 2023 |
|
pct. |
|
Sektorer i alt |
4,1 |
3,6 |
Virksomheder og organisationer i alt |
4,9 |
4,6 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
5,1 |
4,8 |
Bygge og anlæg |
5,9 |
6,2 |
Handel og transport mv. |
5,3 |
5,3 |
Information og kommunikation |
4,6 |
4,2 |
Finansiering og forsikring |
4,8 |
4,8 |
Ejendomshandel og udlejning |
3,7 |
3,4 |
Erhvervsservice |
4,9 |
3,4 |
Undervisning og sundhed mv. |
3,1 |
2,5 |
Kultur, fritid og anden service |
3,9 |
3,5 |
Stat (inklusive sociale kasser og fonde) |
2,4 |
2,2 |
Regioner |
2,5 |
0,8 |
Kommuner |
2,9 |
1,6 |
Nyt fra Danmarks Statistik
29. februar 2024 - Nr. 52
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. maj 2024
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.