Gå til sidens indhold

Fortsat fremgang i negativ forbrugertillid

Forbrugertillidsindikatoren
-23,1
marts 2023
+2,0
fra februar til marts 2023

Forbrugerforventninger marts 2023

Forbrugertilliden for marts måned ligger på minus 23,1, og den er dermed lidt højere end sidste måneds tal på minus 25,1. Indikatoren er dermed forbedret for femte måned i træk. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 28,4. Den lille stigning i forbrugertilliden skyldes primært markant fremgang i forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden og forbrugernes forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag. Samtidig er det forværrede syn på familiens nuværende økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden med til at holde forbrugertilliden nede. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Forbrugertillidsindikatoren og udvalgte delindikatorerKilde: www.statistikbanken.dk/forv1

Vurdering af Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske situation stiger

Danmarks økonomiske situation i dag vurderes dårligere end for et år siden. Indikatoren er dog stigende for femte måned i træk og ligger nu på minus 44,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er noget lavere og ligger på minus 55,0. Indikatoren om forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år ligger på minus 0,7, hvilket er en markant stigning i forhold til sidste måned, hvor den lå på minus 6,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger markant lavere, på minus 10,3.

Forventningerne til familiens fremtidige økonomi stiger forsigtigt

Indikatoren om forventningerne til familiens økonomiske situation om et år er steget en smule siden sidste måned og ligger i februar på 0,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger lavere, på minus 4,2. Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 31,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på minus 30,0.

Forbrugerne venter med køb af større forbrugsgoder

Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 39,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 42,8.

Forbrugerne oplever fortsat højere priser

Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i marts på 61,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 66,8.

Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er minus 8,5. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige langsommere i løbet af det næste år i forhold til prisernes nuværende stigningsniveau. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på minus 0,5.

I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på www.statistikbanken.dk/pris111 og i sidste offentliggørelse af Nyt fra Danmarks Statistik 2023:43.

Forbrugerne forventer stigende arbejdsløshed

Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil været steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger i marts på 18,6, hvilket er væsentligt lavere end sidste måned hvor den var på 28,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 27,0.

Udvikling i forbrugertillidsindikatoren

 

2020

2021

2022

2022

2023

 

 

 

 

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

 

nettotal

Forbrugertillidsindikatoren

-4,1

0,3

-22,2

-37,0

-30,4

-28,9

-26,1

-25,1

-23,1

Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?

4,7

5,3

-17,8

-32,1

-32,4

-30,9

-26,2

-27,0

-31,2

Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag?

10,9

11,9

-5,0

-14,1

-4,9

-5,3

-1,2

-0,3

0,4

Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?

-20,9

-12,1

-39,1

-64,1

-60,0

-56,5

-54,9

-49,8

-44,5

Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?

-6,1

4,4

-17,1

-24,3

-12,1

-11,7

-6,3

-6,4

-0,7

Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?

-9,1

-7,9

-32,1

-50,7

-42,3

-40,3

-41,9

-41,8

-39,6

Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel.
Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme.
Læs mere på www.dst.dk/fti.
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1

Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger

 

2020

2021

2022

2022

2023

 

 

 

 

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

 

nettotal

Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?1

-12,8

1,2

58,3

70,9

72,6

70,8

62,6

63,1

61,0

Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?2

21,9

30,0

25,0

18,9

6,4

-0,9

-11,0

-8,0

-8,5

Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?3

14,7

-6,5

14,1

31,3

25,7

30,3

27,4

28,4

18,6

Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder?

-5,8

-0,1

-16,1

-27,4

-25,7

-21,5

-18,9

-17,9

-15,5

Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?

58,5

56,6

61,2

64,9

59,7

63,6

64,3

64,3

64,4

Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?

35,6

41,5

26,4

12,3

14,2

18,4

26,6

23,8

22,0

Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?

30,8

35,0

24,2

18,5

19,4

17,7

21,1

19,8

19,8

Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel.
1 I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar.
2 I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar.
3 Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald.
Kilde: www.statistikbanken.dk/forv1

Forbrugertillidsindikatoren
-23,1
marts 2023
+2,0
fra februar til marts 2023

Nyt fra Danmarks Statistik

23. marts 2023 - Nr. 99

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. april 2023

Kontakt

Kilder og metode

Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation