Gå til sidens indhold

Fald i udenrigshandlen i juni

Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2023

I juni faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 1,4 pct. til 154 mia. kr., hvilket især skyldes et fald i eksporten af tjenester. Den samlede import faldt med 3,2 pct. til 134 mia. kr., hvilket skyldes et fald i importen af både varer og tjenester. Den samlede eksport er faldet med 1,9 pct. henover de seneste tre måneder, mens importen er steget 1,2 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Eksport og import af varer og tjenester, løbende priser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Overskuddet på betalingsbalancen steg i juni

I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 27,2 mia. kr., hvilket er 2,9 mia. kr. mere end i maj. Stigningen skyldes især en stigning i overskuddet på handlen med varer, som følge af et fald i vareimporten.

Betalingsbalancens løbende poster, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Varer bidrager mest til overskuddet i 2023

I første halvår af 2023 var overskuddet på varer og tjenester på 142 mia., hvilket er næsten det samme som overskuddet i samme periode i 2022, som var på 143 mia. kr. Hvor overskuddet på varer og tjenester i 2022 især kom fra tjenestehandlen, bl.a. som følge af stort overskud på søtransporten, er det i 2023 især varehandlen, som bidrager til overskuddet. Stigningen i overskuddet på varer fra 2022 til 2023 skyldes et fald i importen såvel som en stigning i eksporten, bl.a. som følge af en stigning i eksporten af varer, der ikke krydser grænsen. I første halvår af 2022 udgjorde varer, der ikke krydser den danske grænse, 16 pct. af den samlede vareeksport, mens den i 2023 udgjorde 19 pct.

Nettoeksport af varer og tjenester, løbende priser, ikke sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/uhq

Stigning i mængderne på vareeksporten

For varer, der krydser grænsen, kan udviklingen opgøres i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer steg priserne kraftigt i de første kvartaler af 2022, hvorefter de har stabiliseret sig det seneste år. For importen har der gennem det seneste år været et fald i mængderne, hvilket primært skyldes et fald i medicinalvarer samt animalske- og vegetabilske olier. I juni er mængderne steget for såvel eksporten som importen, mens priserne er faldet.

Indeks for udenrigshandel med varer, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/uhixm

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 1,3 mia. kr. for januar-maj 2023 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne blev nedjusteret med 3,9 mia. kr., mens udgifterne blev nedjusteret med 2,5 mia. kr.

Betalingsbalancens løbende poster

 

Sæsonkorrigerede tal

Faktiske tal

 

2023

Udvikling

Januar-juni

 

Maj

Juni

Juni1

3 mdr.2

2022

2023

 

mia. kr.

pct.

mia. kr.

Løbende poster i alt

24,3

27,2

..

..

159,9

159,0

Indtægter

183,3

181,8

-0,8

-2,7

1083,5

1096,0

Udgifter

159,1

154,7

-2,8

0,6

923,6

937,0

Varer og tjenester

18,7

20,9

..

..

143,2

142,4

Eksport

156,6

154,4

-1,4

-1,9

942,2

930,2

 Import

138,0

133,6

-3,2

1,2

799,0

787,8

Varer

17,4

19,5

..

..

24,4

120,2

Eksport

93,7

93,4

-0,3

0,0

499,1

555,8

Import

76,3

74,0

-3,1

1,6

474,8

435,6

Varer som krydser dansk grænse

5,0

6,5

..

..

-4,4

51,0

Eksport

75,0

73,5

-2,0

-0,2

421,3

447,8

Import

70,0

67,0

-4,3

1,4

425,7

396,8

Varer som ikke krydser dansk grænse

12,4

12,9

..

..

28,7

69,2

Eksport

18,8

19,9

6,1

0,8

77,8

108,0

Import

6,4

7,0

9,6

3,4

49,1

38,8

Tjenester

1,2

1,4

..

..

118,8

22,3

Eksport

62,9

61,0

-3,0

-4,6

443,1

374,4

Import

61,6

59,6

-3,3

0,7

324,2

352,2

Indkomst

8,0

8,7

..

..

32,4

29,5

Indtægter

23,7

24,5

3,2

-4,6

123,0

144,8

Udgifter

15,7

15,8

0,6

-4,1

90,6

115,3

Løbende overførsler

-2,4

-2,3

..

..

-15,7

-13,0

Indtægter

3,0

2,9

-0,9

-21,9

18,4

21,0

Udgifter

5,4

5,3

-1,5

-1,0

34,1

34,0

Kapitaloverførsler mv.

0,4

0,4

..

..

1,9

2,0

Fordringserhvervelse, netto

24,6

27,5

..

..

161,8

161,0

1 Juni 2023 i forhold til maj 2023.
2 April-juni 2023 i forhold til januar-marts 2023.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP).

HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker.

Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet.

Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP).

Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966.

De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024.

Andre indikatorer for eksport

Industriens produktion og omsætning (IPO) udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. IPO omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker.

Nyt fra Danmarks Statistik

9. august 2023 - Nr. 274

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. september 2023

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for Betalingsbalance, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester. Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation