Gå til sidens indhold

Høje priser trækker overskuddet for korn op i 2021

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

I 2021 var nettooverskuddet (jordrenten) for konventionelt korn 1.172 kr. mod 1 kr. pr. ha i 2020, efter at have været negativ siden 2013. Resultatet blev trukket op af hvede, som i en årrække har været den kornafgrøde med størst nettooverskud. Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for hvede fra 1.396 kr. til 2.648 kr. pr. ha på trods af et fald i høstudbyttet på 8 hkg pr. ha. Det skyldes især en stigning i hvedeprisen på 27 kr. til 152 kr. pr. hkg. For vårbyg steg prisen med 36 kr. til 149 kr. pr. hkg, hvorefter nettooverskuddet steg fra -719 kr. i 2020 til 288 kr. pr. ha. For økologisk korn var nettooverskuddet i 2021 42 kr. pr. ha mod -618 kr. året før.

Nettooverskud for konventionelt hvede og vårbyg samt korn i alt og økologisk korn i alt, løbende priserKilde: www.statistikbanken.dk/regnpro2

Raps gav højere nettooverskud

Raps er den tredjestørste afgrøde målt på areal efter vårbyg og hvede. Prisen på raps steg med 21 pct. til 340 kr. pr. hkg, og nettooverskuddet overgik med 3.380 kr. pr. ha både hvede og vårbyg. For korn og raps er priserne steget betydeligt i høsten 2022 ift. 2021: Hvede steg med 49 pct., byg med 54 pct. og raps med 28 pct., se statistikbanken.dk/LPRIS10.

Størst nettooverskud for specialafgrøder

Igen i 2021 var jordrenten størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager samt græsfrø, hvor økologiske kartofler havde en jordrente på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For græsfrø, som er en dansk nichespecialitet, er produktprisen steget med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg i 2021, og nettooverskuddet blev mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha.

Overskuddet for malkekøer steg markant i 2021

Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt hhv. 2.516 kr. og 2.325 kr. til 3.405kr. og 4.933 kr. pr. årsko. Det hænger sammen med, at mælkeprisen steg 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko, og de samlede omkostninger for både konventionelle og økologiske malkekøer kun steg henholdsvis 4 pct. og 2 pct. Det svarer til, at overskuddet for konventionel mælk er 32 øre pr. kg og for økologisk mælk 51 øre pr. kg, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time. I 2022 er mælkeprisen steget yderligere 24 pct., se statistikbanken.dk/LPRIS10.

Nettooverskud for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt, løbende priserKilde: www.statistikbanken.dk/regnpro2

Lavere nettooverskud for konventionelle slagtesvin og søer med smågrise

Efter et par rigtigt gode år for konventionelle slagtesvin faldt prisen pr. slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021, hvilket imidlertid stadig er det tredjebedste resultat i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso. Året 2021 var bedre for produktionsgrenene økologiske slagtesvin og søer med smågrise, hvor priserne steg hhv. 13 og 17 pct., og resulterede i et overskud på 216 kr. pr. slagtesvin (uændret i forhold til 2020) og 2.089 kr. pr. so med smågrise (567 kr. bedre end i 2020).

Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2021

 

 

Konventionel drift

Økologisk drift

 

 

Korn
 

Raps
 

Græs-
frø

Industrikartofler

Kartof-
ler

Grønt-
sager

Korn
 

Kartof-
ler

Grønt-
sager

Nettooverskud, kr. pr. ha

1172

3380

5119

6496

8103

8898

42

13224

7005

Lønningsevne, kr. pr. time

89

348

565

385

383

236

6

634

216

Kilde: www.statistikbanken.dk/regnpro1

Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2021

 

 

Konventionel drift

Økologisk drift

 

 

Malkekøer inkl. opdræt

Søer med
smågrise

Slagtesvin

Høns

Malkekøer inkl. opdræt

Søer med
smågrise

Slagtesvin
 

Høns

Nettooverskud, kr. pr. enhed

3405

-1078

6456

74

4933

2089

21575

3513

Lønningsevne, kr. pr. time

327

84

508

205

399

306

659

405

Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/regnpro2

Nyt fra Danmarks Statistik

26. januar 2023 - Nr. 27

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. december 2024

Kontakt

Kilder og metode

Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal.
Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet.
Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation