Gå til sidens indhold

Kornpriserne på himmelflugt i 2022

Kapitelstakster 2022

Prisen på korn, de såkaldte kapitelstakster, steg kraftigt i 2022, nemlig med 48 pct. for byg og 45 pct. for hvede. Også i 2021 steg priserne på byg og hvede, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:45. Prisudviklingen i Danmark følger verdensmarkedet, og stigningen skyldes i første række Ruslands krig mod Ukraine. Den generelle prisudvikling i Danmark målt som stigningen i forbrugerprisindekset var 7,7 pct. regnet fra januar 2022 til januar 2023, se Nyt fra Danmarks Statistik 2023:43. Dermed er prisstigningen på korn langt højere end for de fleste andre varer og tjenester i Danmark.

KapitelstaksterKilde: www.statistikbanken.dk/kapit1

Stigende indtjening for producenter af korn

Priserne på korn steg også markant i 2021, og det betød en stigende indtjening på korn for de danske landmænd. Det er blevet belyst i Nyt fra Danmarks Statistik 2023:27. Bagsiden af medaljen er stigende foderudgifter for landmænd med husdyr, idet korn i meget vidt omfang anvendes som foder til først og fremmest svin og kvæg.

Korn er den største afgrøde i dansk landbrug

De danske landmænd dyrkede i 2022 1,3 mio. ha med korn, som ud over byg og hvede også omfatter fx rug og havre. Halvdelen af det danske areal med landbrug og gartneri dyrkes med korn af ca. 20.000 landmænd. Det er næsten 2/3 af alle landmænd. I takt med den almindelige strukturudvikling i erhvervet med færre bedrifter generelt, bliver der også færre bedrifter med korn, men andelen har over årene været svagt faldende, idet det fx i 2012 var godt 70 pct. af alle landmænd, som dyrkede korn på deres marker. Se mere om afgrøder i tabellen www.statistikbanken.dk/afg5.

Bedrifter med kornKilde: www.statistikbanken.dk/afg5 og www.statistikbanken.dk/bdf11

Statistikkens bruges til regulering

Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under Kilder og metoder.

Kapitelstakster efter område

 

Byg

Hvede

 

2021

2022

Ændring

2021

2022

Ændring

 

kr. pr. 100 kg

pct.

kr. pr. 100 kg

pct.

Hele landet

139,8

206,5

47,7

141,1

205,1

45,4

Sjælland med omliggende øer

136,7

201,8

47,6

137,2

200,8

46,4

Lolland-Falster med omliggende øer

139,5

198,9

42,5

135,5

191,1

41,0

Bornholm

131,7

202,6

53,8

127,9

206,9

61,8

Fyn med omliggende øer

141,7

211,0

48,9

141,5

206,4

45,9

Sønderjylland

136,5

205,1

50,3

143,3

206,4

44,0

Østjylland

143,4

212,2

48,0

144,3

205,4

42,4

Vestjylland

136,5

204,7

49,9

143,4

208,5

45,4

Nordjylland

142,3

206,6

45,2

143,1

212,8

48,7

Kilde: www.statistikbanken.dk/kapit1

Nyt fra Danmarks Statistik

13. februar 2023 - Nr. 46

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. februar 2024

Kontakt

Kilder og metode

Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret.
Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Kapitelstaksten er beregnet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1659 af 14. december 2015 og bliver opgjort på otte kapitelstakstområder samt for hele landet. I forbindelse med kommunalreformen blev det vedtaget at bibeholde de tidligere geografiske områder men at ændre benævnelserne.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation