Fald i det fuldførte byggeri i første kvartal
Byggeaktivitet 1. kvt. 2022
Det samlede fuldførte etageareal i første kvartal 2022 endte på 1,9 mio. m2, hvilket er et fald på 3 pct. i forhold til fjerde kvartal. Faldet ses i fuldførelsen af beboelsesbygninger og øvrige bygningstyper, mens det fuldførte byggeri af erhvervsbygninger steg. Der blev i første kvartal fuldført 7.790 boliger, hvilket er et fald på 13 pct. i forhold til fjerde kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bygv88 og bygv99Påbegyndt byggeri faldt også i første kvartal
I første kvartal blev der påbegyndt 1,6 mio. m2, hvilket er et fald på 17 pct. i forhold til fjerde kvartal. Faldet er især drevet af et fald på 23 pct. for beboelsesbygninger, men ses inden for alle bygningstyper. Ser man på antallet af boliger, så blev der i første kvartal påbegyndt 6.263 boliger, hvilket er et fald på 24 pct. i forhold til fjerde kvartal. Det skal dog bemærkes, at opgørelse af det påbegyndte byggeri er behæftet med usikkerhed grundet forsinkelser ved registrering i BBR.
Andre indikatorer tyder på, at væksten i byggeriet kan stilne af
Konjunkturbarometer for erhvervene april 2022 viser, at en lang periode med positive forventninger til beskæftigelsen inden for bygge og anlæg nu er nedjusteret til en forventning om uændret beskæftigelse for de kommende tre måneder. Samtidig har den sammensatte indikator for byggeret været nedadgående i marts og april.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2021 |
2022 |
1. kvt. 2022 |
|||
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
4. kvt. 2021 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
2082 |
1941 |
1920 |
1895 |
1571 |
-17 |
Beboelsesbygninger |
999 |
1019 |
978 |
1024 |
792 |
-23 |
Erhvervsbygninger1 |
665 |
551 |
579 |
506 |
431 |
-15 |
Øvrige bygninger2 |
418 |
371 |
363 |
365 |
348 |
-5 |
Fuldført |
2062 |
1970 |
1842 |
1965 |
1899 |
-3 |
Beboelsesbygninger |
1016 |
998 |
960 |
932 |
910 |
-2 |
Erhvervsbygninger1 |
620 |
553 |
520 |
524 |
586 |
12 |
Øvrige bygninger2 |
426 |
418 |
362 |
510 |
403 |
-21 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2021 |
2022 |
1. kvt. 2022 |
|||
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
4. kvt. 2021 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
8987 |
9959 |
8395 |
8193 |
6263 |
-24 |
Enfamiliehuse1 |
3362 |
3509 |
3790 |
3656 |
3499 |
-4 |
Etagebyggeri |
4827 |
5065 |
3990 |
3863 |
2230 |
-42 |
Øvrige bygninger2 |
798 |
1385 |
615 |
673 |
534 |
-21 |
Fuldført |
8879 |
9411 |
8912 |
8985 |
7790 |
-13 |
Enfamiliehuse1 |
3430 |
3411 |
3513 |
3383 |
3584 |
6 |
Etagebyggeri |
4682 |
4879 |
3900 |
4038 |
3420 |
-15 |
Øvrige bygninger2 |
767 |
1121 |
1499 |
1563 |
786 |
-50 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til sidste offentliggørelse.
Nyt fra Danmarks Statistik
12. maj 2022 - Nr. 168
Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. august 2022
Kontakt
- Kasper Emil Freiman, tlf. 23 45 47 32
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.