Fortsat aftagende inflationen
Forbruger- og nettoprisindeks december 2022
I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år
Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021.
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned
Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint.
Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Nov. - dec. 2022 |
|
|
Dec. 2021 - dec. 2022 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Månedlig ændring i |
|
|
|
Årlig ændring i forbrugerprisindekset |
||
forbrugerprisindekset |
|
-0,6 |
|
(inflation) |
|
8,7 |
|
vægt i |
vækst- |
|
|
vægt i |
vækst- |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Radio/TV-udstyr |
0,95 |
0,08 |
|
Fødevarer |
11,02 |
1,71 |
Møbler og boligudstyr |
2,42 |
0,06 |
|
Elektricitet |
2,55 |
1,38 |
Nye biler |
2,93 |
0,03 |
|
Husleje |
21,06 |
0,58 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Elektricitet |
2,55 |
-0,34 |
|
Bøger |
0,29 |
-0,03 |
Benzin og diesel |
2,39 |
-0,23 |
|
Spil og hobbyartikler |
0,28 |
-0,01 |
Fødevarer |
11,03 |
-0,17 |
|
Andre medicinske prod. |
0,09 |
-0,01 |
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2021 |
2022 |
Ændring |
||||
|
Vægte |
Dec. |
Nov. |
Dec. |
Nov. |
Nov. |
Dec. |
Gns. |
|
|
Indeks, 2015 = 100 |
pct. |
|||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
106,6 |
116,6 |
115,9 |
-0,6 |
8,9 |
8,7 |
7,7 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske |
|
|
|
|
|
|
|
|
drikkevarer |
12,58 |
105,5 |
123,5 |
121,2 |
-1,9 |
15,3 |
14,9 |
11,5 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
4,27 |
118,7 |
129,2 |
127,8 |
-1,1 |
7,8 |
7,7 |
6,0 |
Beklædning og fodtøj |
4,58 |
94,0 |
97,8 |
97,6 |
-0,2 |
3,4 |
3,8 |
2,6 |
Boligbenyttelse, el og varme |
29,93 |
109,8 |
122,0 |
120,5 |
-1,2 |
11,2 |
9,7 |
9,9 |
Boligudstyr, |
|
|
|
|
|
|
|
|
husholdningstjenester |
6,40 |
95,6 |
106,5 |
107,6 |
1,0 |
11,6 |
12,6 |
7,9 |
Sundhed |
3,17 |
104,7 |
107,7 |
108,1 |
0,4 |
3,2 |
3,2 |
1,9 |
Transport |
11,82 |
108,5 |
119,0 |
117,3 |
-1,4 |
7,6 |
8,1 |
10,5 |
Kommunikation |
1,95 |
81,0 |
84,8 |
86,0 |
1,4 |
3,5 |
6,2 |
2,4 |
Fritid og kultur |
10,62 |
105,4 |
109,5 |
110,5 |
0,9 |
3,6 |
4,8 |
3,3 |
Uddannelse |
0,92 |
119,4 |
122,4 |
122,4 |
0,0 |
2,5 |
2,5 |
2,3 |
Restauranter og hoteller |
5,01 |
111,4 |
121,2 |
121,3 |
0,1 |
8,7 |
8,9 |
7,9 |
Andre varer og tjenester |
8,76 |
108,2 |
113,4 |
113,6 |
0,2 |
4,7 |
5,0 |
3,2 |
Varer |
52,45 |
103,3 |
117,9 |
116,5 |
-1,2 |
13,3 |
12,8 |
11,8 |
Tjenester |
47,55 |
109,5 |
114,1 |
114,1 |
0,0 |
3,9 |
4,2 |
3,4 |
Forbrugerprisindeks |
|
|
|
|
|
|
|
|
ekskl. energi og |
|
|
|
|
|
|
|
|
ikke-forarbejdede fødevarer |
87,15 |
105,6 |
112,5 |
112,6 |
0,1 |
6,0 |
6,6 |
4,7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
• |
106,5 |
116,7 |
116,0 |
-0,6 |
9,1 |
8,9 |
7,7 |
HICP i alt |
• |
106,3 |
117,3 |
116,5 |
-0,7 |
9,7 |
9,6 |
8,5 |
HICP-CT i alt |
• |
106,0 |
116,9 |
116,1 |
-0,7 |
9,7 |
9,5 |
8,3 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982
Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, hvor stigningen var 11,5 pct.
Nyt fra Danmarks Statistik
10. januar 2023 - Nr. 5
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. februar 2023
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks