Hver femte 15-64-årige er uden for arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2021

I 2021 var 755.000 15-64-årige uden for arbejdsstyrken. Det svarer til hver femte af alle 15-64-årige. Dermed er andelen af 15-64-årige uden for arbejdsstyrken, den laveste i de seneste ti år. I 2020, det første år påvirket af COVID-19, var der 778.000 15-64-årige uden for arbejdstyrken, og der var således et fald i antallet uden for arbejdsstyrken på 23.000 personer fra 2020 til 2021. Beskæftigelsen er samtidig steget med 43.000 personer fra 2020 til 2021, mens ledigheden er faldet med 17.000 personer. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

30 pct. uden for arbejdsstyrken ønsker arbejde

I 2021 ønskede 30 pct. af de 15-64-årige, der var uden for arbejdsstyrken, et arbejde. Det svarer til 226.000 personer. I forhold til både 2019 og 202o var der i 2021 et fald på 3 procentpoint i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønskede et job. Dette fald kan hænge sammen med den høje beskæftigelse, der også har karakteriseret 2021. Betragtes den 10-årige periode 2012 til 2021 er antallet af 15-64-årige uden for arbejdsstyrken faldet med 67.000 personer, mens antallet, der ønskede et job, er steget med 38.000 personer. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken, der ikke ønskede et job, er dermed faldet med 105.000 i forhold til 2012.

Særligt studerende uden for arbejdsstyrken ønsker arbejde

I 2021 udgjorde studerende, og øvrige unge under 20 år, 47 pct. af de 226.000 personer uden for arbejdsstyrken, der ønskede et arbejde. Andelen af studerende og unge, der ønskede et arbejde, har ikke været lavere i de seneste ti år. I forhold til 2012 fyldte studerende og unge i 2021 således 3 procentpoint mindre blandt gruppen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønskede et arbejde. Efter de studerende og unge udgør dem, der betragter sig selv som arbejdsløse og langtidssyge de største grupper blandt dem, der stod uden for arbejdsstyrken og ønskede et arbejde. I 2021 udgjorde langtidssyge 19 pct. af dem der ønskede et arbejde, mens arbejdsløse udgjorde 17 pct.

Studerende og unge udgør den største gruppe, der ikke ønsker arbejde

I 2021 udgjorde studerende og øvrige unge under 20 år 41 pct. af de 529.000 personer uden for arbejdsstyrken, der ikke ønskede et arbejde. I de sidste ti år er der sket en stigning på ca. 8 procentpoint i andelen af studerende og unge, der ikke ønskede et arbejde. Førtidspensionister udgjorde med 28 pct. den næststørste andel af dem, der var uden for arbejdsstyrken og ikke ønskede et arbejde, og ca. 8 pct. blandt dem, der var uden for arbejdsstyrken og ikke ønskede et arbejde, oplyste at de var langtidssyge.

Arbejdsløse udgør 3 pct. af dem, der ikke ønsker et arbejde

I 2021 udgjorde personer, der oplyser, at de hovedsagelig betragter sig selv som arbejdsløse, 3 pct. af de i alt 529.000 personer uden for arbejdsstyrken, der ikke ønsker et arbejde. Andelen af arbejdsløse blandt dem, der var uden for arbejdsstyrken og ikke ønskede et arbejde, har været rimelig konstant henover den 10-årige periode 2012-2021.

Ændringer i efterlønnen har påvirket sammensætningen

Den største ændring i sammensætningen af gruppen uden for arbejdsstyrken, der ikke ønskede et arbejde, var blandt efterlønnere og modtagere af fleksydelser. I 2012 udgjorde efterlønnere og modtagere af fleksydelser 21 pct. af dem, der var uden for arbejdsstyrken og ikke ønskede et job. I 2021 er det tilsvarende tal ca. 7 pct.

Lidt mere end hver fjerde AKU-ledige er studerende

AKU-ledigheden udgøres af personer, der har søgt arbejde inden for de seneste fire uger i forhold til interviewtidspunktet og kan påbegynde arbejde inden for to uger. I 2021 levede 39.000 studerende op til denne definition, hvilket svarer til, at lidt mere end hver fjerde AKU-ledige var studerende i 2021.

Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig

Bruttoledigheden udgøres af personer, der enten modtager dagpenge eller kontanthjælp eller er i aktivering. I 2021 var der 67.000 AKU-ledige, som også var bruttoledige. Det svarer til, at 44 pct. af de AKU-ledige modtog en ydelse i form af dagpenge eller kontanthjælp eller var i aktivering.

Sammensætningen af AKU-ledigheden

AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi AKU-ledigheden til forskel fra bruttoledigheden ikke er begrænset af, at personerne skal modtage bestemte ydelser. AKU-ledige, der ikke er bruttoledige udgøres af studerende og øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælpsberettigede, eksempelvis pga. formue eller partner med høj indkomst, eller fordi de er for unge til at modtage dagpenge eller kontanthjælp.