Byerhvervenes produktivitet stiger fortsat

Produktivitetsudviklingen 2020

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i 2020 med 1,6 pct., fordi faldet i arbejdstimerne på 3,4 pct. var større end faldet i bruttoværditilvæksten (BVT) på 1,9 pct. Når væksten i arbejdsproduktiviteten på 1,6 pct. opdeles i bidrag er det primært stigningen i kapitalintensiteten, som bidrager til væksten. Bidraget fra kapitalintensiteten er 1,7 procentpoint, hvoraf de 0,4 procentpoint kan henføres til it. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,3 procentpoint af væksten i arbejdsproduktiviteten, mens totalfaktorproduktiviteten bidrager negativt med 0,4 procentpoint. Opgørelsen af arbejdsproduktiviteten for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere nederst under Særlige forhold.

Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten er defineret som real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime (kapitalintensitet) samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

Produktivitetsudviklingen i 2020 ift. foregående konjunkturperioder

Perioden 2001-2020 er opdelt i fire konjunkturperioder samt året 2020. Normalt anbefales det ikke, at se på produktivitetsudviklingen i enkelte år, men derimod at vurdere denne over en længere periode. Imidlertid er året 2020 så specielt, at det ikke naturligt hører med til konjunkturperioden 2012-2019, hvor især sidste halvdel af perioden var præget af pæne BNP-vækstrater. Her skal det selvfølgelig bemærkes, at den økonomiske vækst i 2020, på trods af den gunstige udvikling i arbejdsproduktiviteten, var på minus 2,1 pct.

Stigningen i arbejdsproduktiviteten i 2020 ligger på niveau med stigningerne i højvækstperioderne 2004-2007 og 2012-2019. Bidragene til udviklingen i arbejdsproduktiviteten i 2020 ligner bidragene i lavvækstperioderne 2001-2003 og 2008-2011, idet stigningen i arbejdsproduktivitet forklares ved et stort bidrag fra kapitalintensitet og et negativt bidrag fra totalfaktorproduktivitet.

Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande

Industrien, der i Danmark udgør omkring en fjerdedel af byerhvervenes BVT, oplevede en gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktiviteten på 4,2 pct. pr. år i perioden 2012-2020. Set over samme periode for en række udvalgte lande havde Storbritanniens industri den næsthøjeste produktivitetsstigning, med 2,2 pct. om året. Den tyske industris produktivitet, med en stigning på gennemsnitligt 0,3 pct. om året, oplevede den laveste stigning blandt den udvalgte gruppe af lande.

Bidragene til industriens arbejdsproduktivitet

Bidragene til væksten i arbejdsproduktiviteten i Danmarks industri fremgår af nedenstående tabel.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Usikkerheden er større på grund af COVID-19

Produktivitetsberegningerne er baseret på opgørelsen af det danske nationalregnskab, som er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, se fx Nyt fra Danmarks Statistik 2021:250 fra 30. juni 2021.