Fremgang i dansk økonomi i tredje kvartal 2022

Nationalregnskab 3. kvt. 2022

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i tredje kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Fremgangen kom især fra en fortsat positiv udvikling i industrien, herunder specielt drevet af medicinalindustrien. Herudover var der også et positivt bidrag til BNP-udviklingen fra serviceerhverv så som hoteller, restauranter samt rejsebureauer. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til 17.300 personer. Med denne forsatte stigning i tredje kvartal 2022 har der være en fremgang i beskæftigelsen siden første kvartal 2021 på over 200.000 personer. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet Særlige forhold.

Forbrugerne bruger flere penge men får færre varer

I tredje kvartal fortsatte den negative udvikling i husholdningernes forbrug med et fald på 0,3 pct. Dermed har der været tilbagegang gennem alle årets tre kvartaler. Faldet i tredje kvartal var fordelt på både varer og tjenester, mens bilkøbet imidlertid steg. Bilbranchen er dog endnu præget af forsyningsproblemer, og bilkøbet ligger derfor stadig på et lavt niveau på trods af stigningen. Tilbagegangen i forbruget af varer var især drevet af et fald for beklædning og fodtøj på 5,2 pct. Prisstigningerne i samfundet har især vist sig på el og brændsel, men også fødevarepriserne har været markant stigende det seneste år. Dette afspejles i tredje kvartal gennem et fald i forbruget af fødevarer på 1,8 pct., mens udgifterne steg med 2,9 pct. I løbet af det seneste år er forbruget af fødevarer samlet faldet 7,7 pct. samtidig med, at husholdningernes udgifter til fødevarer er steget med 7,7 pct. Ser man på det offentlige forbrug gik dette også tilbage i tredje kvartal og faldt med 0,9 pct. Dermed har det offentlige forbrug ligeledes været faldende alle årets tre kvartaler.

Fremgang i de samlede investeringer

I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Det var især investeringer i andet byggeri og anlæg samt intellektuelle rettigheder, der var baggrund for udviklingen. Disse steg hhv. 1,5 pct., 1,5 pct. og 2,2 pct. i tredje kvartal. Samlet steg maskin- og transportmiddelinvesteringer med 0,1 pct. Her var pæn fremgang i transportmiddelinvesteringerne på 5,7 pct. med til at modsvare faldet på 1,6 pct. i maskininvesteringerne. Boligbyggeriet gik tilbage med 0,6 pct. i tredje kvartal.

Stigning i vare- og tjenesteeksporten

Mens eksporten samlet set steg 2,6 pct., faldt den samlede import med 0,2 pct. i tredje kvartal. Fremgangen i eksporten var især drevet af vareeksporten, der steg med 3,8 pct. - og skal desuden ses i lyset af produktionsstigningen i industrien, mens tjenesteeksporten steg 1,1 pct. For importen var tilbagegangen drevet af et fald i vareimporten på 0,6 pct., hvilket ikke kunne modsvares af en stigning på 0,4 pct. i tjenesteimporten.

Markante udsving i lageropbygningen

Der har været markante udsving i lagerforøgelserne mellem kvartalerne i 2022. Dette skyldes især en kraftig stigning i opbygningen i andet kvartal, der primært blev drevet af udviklingen i engros- og råvarelagrene. I tredje kvartal faldt den samlede lageropbygning tilbage til et mere normalt, men stadig positivt, niveau. Dette betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et positivt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 2,3 procentpoint i andet kvartal og omvendt et negativt vækstbidrag på -2,3 procentpoint i tredje kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, hvor de bl.a. ikke kan bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes primært lagerværdistatistikken som kilde. Der kan findes detaljeret information om sammensætningen af lageropbygningen jf. www.statistikbanken.dk/lag7.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har ikke medført ændringer til BNP-væksten i første kvartal, mens den i andet kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første og andet kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt. 2022, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Opgørelse af færdigvarelagre i 3. kvartal 2022

Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. www.statistikbanken.dk/lag7. Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for tredje kvartal en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for tredje kvartal for færdigvarerne. Af samme grund undersøges det aktuelt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre.

Tal for præsterede timer offentliggøres ikke

Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet for tredje kvartal 2022. Som følge af den nye ferielov kræves en mere omfattende fejlsøgning af de præsterede timer, hvilket ikke kan gennemføres til den første udgivelse af nationalregnskabet, og derfor offentliggøres de præsterede timer ikke. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 23. december baseret på Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, der offentliggøres 15. december.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

Til opgørelsen af nationalregnskabet for tredje kvartal bruges en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af Firmaernes køb og salg september 2022 er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, der offentliggøres 23. december 2022, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

Opgørelse af landbruget

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for landbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Disse forventes indarbejdet ved udgivelsen af Nationalregnskab 3. kvartal 2022 revideret, der offentliggøres 23. december 2022. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af Landbruget bruttofaktorindkomst, der forventes i maj 2023.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse.

Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For årets tre første kvartaler af 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode).

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu mindre, end det var tilfældet under COVID-19-pandemien.