Gå til sidens indhold

Erhvervslivet forventer tilbagegang

Industri, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal -10
juni 2022
Ændring -6 point
Maj-juni 2022
Bygge og anlæg, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal -10
juni 2022
Ændring -4 point
maj-juni 2022

Konjunkturbarometer for erhvervene juni 2022

Efter nogle måneders tilløb, er der nu klare forventninger om faldende produktion i industrien samt faldende omsætning og beskæftigelse i både detailhandlen og bygge og anlæg. For beskæftigelsen i industrien og serviceerhvervet er der faldende tendens, men der er stadig forventninger om stigende beskæftigelse, blot i mindre grad. I figuren nedenfor ses udviklingen i erhvervslivets forventninger til de nævnte parametre udtrykt ved deres nettotal (andelen, der forventer stigning fratrukket andelen, der forventer fald). Det viser altså om, der er en overvægt, der forventer fremgang eller tilbagegang.

Virksomhedernes forventninger (kommende tre måneder) til beskæftigelse og omsætning/produktionKilde: www.statistikbanken.dk/kbs1, baro6, kbyg11 og kbd1

Produktionsbegrænsninger

I serviceerhvervet stiger andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, fra 41 pct. i maj til 46 pct. i juni og slår dermed rekorden fra marts på 42 pct. Der er tale om en stigning i samtlige branchegrupper med undtagelse af finans, forsikring, ejendom mv. I bygge og anlæg falder manglen på arbejdskraft fra en andel på 45 pct. til 39 pct. af virksomhederne og er dermed i laveste niveau siden juni 2021. Andelen af virksomheder, der melder om mangel på materialer, falder lidt fra 36 pct. til 34 pct., mens andelen, der melder om manglende efterspørgsel, stiger fra 14 pct. til 20 pct., hvilket historisk set er et lavt niveau, men det højeste i år.

Virksomhederne er stadig påvirket af stigende priser og forsyningsproblemer

Med denne måneds konjunkturbarometer er der opdaterede tal på, i hvor høj grad virksomhederne er påvirket af invasionen i Ukraine, stigende priser samt problemer med leverancer af energi og varer. Niveauet for erhvervene samlet har ikke ændret sig meget på månedsbasis, men vi ser en svag stigning i virksomheder, der vurderer, at de er i risiko for at måtte afvikles over de næste tre måneder. Alle resultaterne kan findes i dataark (xlsx).

Kun serviceerhvervet forventer fremgang

Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i juni viser, at alle fire erhverv falder fra niveauet i maj. Serviceerhvervet er det eneste, hvis sammensatte indikator er positiv, da både den faktiske omsætning, men også den forventede omsætning har positive nettotal. For sidstnævnte har der dog været en faldende tendens siden februar. For industrien er det et dyk i produktionsforventningerne og en opbygning af færdigvarelagre, der begge trækker den sammensatte indikator ned til laveste niveau siden september 2020. Detailhandlen oplever et stort dyk i den faktiske omsætning (se nyeste tal for detailhandlens omsætning i Nyt fra Danmarks Statistik 2022:233), og ligesom industrien en opbygning af lagerbeholdningen. For bygge og anlæg fortsætter tendensen, vi har set siden februar, hvor både forventningerne til beskæftigelsen og vurderingen af ordrebeholdningen er blevet lavere hver måned.

Begge tillidsindikatorer falder yderligere

Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, falder fra 105,6 i maj til 99,3 i juni. Det betyder, at indikatoren nu ligger lidt under sit historiske gennemsnit, som niveauet 100 udgør. Tillidsindikatoren, der også inkluderer forbrugertilliden og således mere bredt belyser økonomien, falder for fjerde måned i træk fra 93,7 i maj til 86,8 i juni.

Tillids- og erhvervstillidsindikator for Danmark, indeks 100, sæsonkorrigeret. Juni 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/tillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf).

Find flere konjunkturbarometertal

I tabellen herunder er tal opstillet for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I Statistikbanken findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher, og i Fokus på konjunkturbarometrene findes yderligere grafer og standardanalyser samt sammenligning af Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland, Sverige.

Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter

Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk)
og brudkorrigerede tal med (bk).

2021

2022

 

Juni

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Tillid

Tillidsindikator (bk, sk)

113,5

104,9

105,6

100,1

98,9

93,7

86,8

 

Erhvervstillidsindikator (bk, sk)

113,1

107,3

109,6

109,6

110,8

105,6

99,3

Industri

Sammensat (bk, sk)

5

-1

-2

0

4

-4

-10

 

Produktionsforventning (sk)

25

8

9

12

17

7

-5

 

Ordrebeholdning (bk)

-9

-12

-8

-7

-4

-12

-13

 

Færdigvarelagre (bk)

1

-1

7

5

0

6

12

Bygge og anlæg

Sammensat (bk, sk)

1

-2

3

-3

-5

-6

-10

 

Beskæftigelsesforventning (sk)

8

9

11

1

-1

-3

-7

 

Ordrebeholdning (bk, sk)

-6

-12

-5

-6

-8

-9

-13

Serviceerhverv

Sammensat (sk)

11

9

14

13

12

11

10

 

Faktisk omsætning (sk)

11

7

15

16

15

13

14

 

Forventet omsætning (sk)

13

15

27

19

16

12

8

 

Faktisk forretningssituation

9

4

0

3

4

8

7

Detailhandel

Sammensat (bk, sk)

5

0

0

0

-13

-7

-13

 

Faktisk omsætning (sk)

11

-6

-4

-6

-15

-21

-30

 

Forventet omsætning (sk)

7

7

5

8

-22

1

-2

 

Lagerbeholdning (bk, sk)

4

1

0

2

1

1

7

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100.
Kilde: www.statistikbanken.dk/2459

Industri, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal -10
juni 2022
Ændring -6 point
Maj-juni 2022
Bygge og anlæg, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal -10
juni 2022
Ændring -4 point
maj-juni 2022

Nyt fra Danmarks Statistik

29. juni 2022 - Nr. 236

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. juli 2022

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation