Høje stigninger i forbrugerpriserne
Forbruger- og nettoprisindeks januar 2022
I januar 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,3 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden august 2008, hvor årsstigningen var 4,4 pct. Hvis man ser bort fra august 2008, skal man tilbage til 1989 for at finde højere årlige stigninger i forbrugerprisindekset. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 6,6 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden 1985. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på el, brændstof og gas, der gør sig gældende i januar 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,9 pct. i januar, hvilket er en stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,5 pct. Det er den højeste kerneinflation siden 2012.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111Energi hæver prisudviklingen det seneste år
Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning af det samlede forbrugerprisindeks i januar. Isoleret set bidrog produktgruppen til knap 2,4 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes hovedsageligt højere priser på elektricitet og andre energiformer.
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111Elektricitet trak indekset op den seneste måned
Fra december til januar steg forbrugerprisindekset 1,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, gas og smør indekset op med 0,84 procentpoint. Modsat trak prisændringer på tøj og sko samt radio- og TV-udstyr indekset ned med 0,34 procentpoint.
Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Dec.2021 - jan. 2022 |
|
|
Jan. 2021 - jan. 2022 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Månedlig ændring i |
|
|
|
Årlig ændring i |
|
|
forbrugerprisindekset |
|
1,4 |
|
forbrugerprisindekset |
|
4,3 |
|
vægt i |
vækst- |
|
|
vægt i |
vækst- |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Elektricitet |
2,55 |
0,60 |
|
Elektricitet |
2,55 |
1,34 |
Gas |
0,65 |
0,15 |
|
Benzin og diesel |
2,39 |
0,53 |
Smør |
0,20 |
0,09 |
|
Gas |
0,65 |
0,52 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Tøj |
3,55 |
-0,23 |
|
Tobak |
2,30 |
-0,04 |
Sko |
1,03 |
-0,06 |
|
Tøj |
3,55 |
-0,04 |
Radio- og TV-udstyr |
0,95 |
-0,05 |
|
IT-udstyr |
1,16 |
-0,04 |
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2021 |
2022 |
Ændring |
|||
|
Vægte |
Jan. |
Dec. |
Jan. |
Dec. 2021 |
Dec. 2020 |
Jan. 2021 |
|
|
indeks, 2015 = 100 |
pct. |
||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
103,6 |
106,6 |
108,1 |
1,4 |
3,1 |
4,3 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske |
|
|
|
|
|
|
|
drikkevarer |
12,58 |
104,4 |
105,5 |
108,6 |
2,9 |
1,6 |
4,0 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
4,27 |
121,0 |
118,7 |
120,6 |
1,6 |
-0,2 |
-0,3 |
Beklædning og fodtøj |
4,58 |
88,4 |
94,0 |
88,1 |
-6,3 |
2,4 |
-0,3 |
Boligbenyttelse, el og varme |
29,93 |
104,6 |
109,8 |
112,9 |
2,8 |
5,2 |
7,9 |
Boligudstyr, |
|
|
|
|
|
|
|
husholdningstjenester |
6,40 |
95,2 |
95,6 |
96,6 |
1,0 |
0,1 |
1,5 |
Sundhed |
3,17 |
104,3 |
104,7 |
105,2 |
0,5 |
0,3 |
0,9 |
Transport |
11,82 |
102,9 |
108,5 |
109,7 |
1,1 |
6,6 |
6,6 |
Kommunikation |
1,95 |
80,8 |
81,0 |
80,6 |
-0,5 |
-1,1 |
-0,2 |
Fritid og kultur |
10,62 |
103,8 |
105,4 |
106,0 |
0,6 |
1,5 |
2,1 |
Uddannelse |
0,92 |
117,0 |
119,4 |
119,5 |
0,1 |
2,1 |
2,1 |
Restauranter og hoteller |
5,01 |
107,2 |
111,4 |
111,5 |
0,1 |
3,6 |
4,0 |
Andre varer og tjenester |
8,76 |
107,6 |
108,2 |
110,0 |
1,7 |
1,6 |
2,2 |
Varer |
52,45 |
99,2 |
103,3 |
105,7 |
2,3 |
4,1 |
6,6 |
Tjenester |
47,55 |
107,7 |
109,5 |
110,0 |
0,5 |
2,1 |
2,1 |
Forbrugerprisindeks |
|
|
|
|
|
|
|
ekskl. energi og |
|
|
|
|
|
|
|
ikke-forarbejdede fødevarer |
87,15 |
104,2 |
105,6 |
106,2 |
0,6 |
1,5 |
1,9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
• |
103,8 |
106,5 |
107,9 |
1,3 |
3,0 |
3,9 |
HICP i alt |
• |
103,0 |
106,3 |
108,0 |
1,6 |
3,4 |
4,9 |
HICP-CT i alt |
• |
102,8 |
106,0 |
107,6 |
1,5 |
3,3 |
4,7 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Højere priser på fødevarer den seneste måned
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steg 2,9 pct. fra december til januar, hvilket skyldes højere priser på bl.a. smør, læskedrikke, kaffe og brød. Beklædning og fodtøj faldt 6,3 pct. i samme periode, hvilket bl.a. skyldes vinterudsalget.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Nyt vægtgrundlag i forbrugerprisindekset
Fra januar 2022 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag er baseret på det estimerede forbrug i 2021. Vægtskiftet har kun begrænset betydning for den beregnede årsstigning i det samlede forbrugerprisindeks i januar. Det nye vægtgrundlag kan findes på www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks under Vægtgrundlag.
Bortfald i januar 2022 grundet COVID-19-restriktioner
I januar er bortfaldet af prisobservationer lidt større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden marginalt. Det har ikke været muligt at indhente knap 1,6 pct. af prisobservationerne i januar herunder i brancher, som har været lukket ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat om estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet i januar vurderes dog ikke at have nævneværdig betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i januar 2022, er årsstigningen fortsat 4,3 pct.
Læs mere på emnesiden om forbrugerprisindekset og COVID-19.
Nyt fra Danmarks Statistik
10. februar 2022 - Nr. 37
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. marts 2022
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks