Gå til sidens indhold

Færre søer i svinebestanden

Svinebestanden 1. januar 2022

Bestanden af søer i Danmark var 1.020.000 stk. 1. januar 2022, hvilket er 1,4 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Heraf var der 207.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,5 pattegrise, dvs. 2.592.000 pattegrise. Strukturelt har den danske sobestand svinget i et snævert interval mellem 997.000 og 1.051.000 søer de seneste ti år.

Danmarks sobestandKilde: www.statistikbanken.dk/svin

Den samlede svinebestand er også mindre

Den samlede svinebestand var på 13,2 mio. svin, hvilket er 1,8 pct. lavere end ved tællingen et år før. Der var 6.048.000 smågrise og 3.260.000 slagtesvin. Opgørelsen af slagtesvin er påvirket af, at der de seneste knap to år løbende har været en del udsatte grise til slagterierne, så nogle slagtesvin har gået op til et par uger mere i stalden. 

Flere slagtninger af svin, og mindre eksport af smågrise i 2021

Bestanden af svin er ligeledes påvirket af et fald i eksporten af smågrise, som har betydet, at flere grise opfedes og slagtes i Danmark, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:409, Animalsk produktion 3. kvt 2021.

Ringe bytteforhold for svineproducenterne

Noteringen for svinekød toppede med 14,30 kr. pr. kg i uge 10-11 i 2019. Det var godt hjulpet på vej af store problemer med svinepest i Kina, hvilket betød et stort behov for import af kød, hvoraf en stor del kom fra Europa. Gradvis har tiltagende problemer med svinepest i Europa og mindre efterspørgsel, bl.a. som følge af COVID-19 nedlukninger af restaurationsbranchen, givet et betydeligt dyk i noteringen til 8,40 kr. i december 2021 og yderligere til 7,90 kr. i starten af 2022. Sammenholdt med stigende foderpriser har det betydet, at prisforholdet mellem svinekød og foder nærmer sig det laveste niveau nogensinde, hvilket var i 2008 under finanskrisen.

Bytteforhold, forholdet mellem prisen på svinekød og -foderKilde: www.statistikbanken.dk\lpris10 (beregninger)

Svinebestanden

 

2021

2022

Ændring
1. jan. 2021

 

1. jan.

1. april

1. juli

1. okt.

1. jan.

- 1. jan. 2022

 

1.000 stk.

pct.

Svin i alt, faktiske tal

13391

13154

13170

13212

13152

-239

-1,8

Avlsorner

13

11

10

10

10

-3

-23,1

Søer i alt:

1034

1037

1051

1030

1020

-14

-1,4

Gylte

195

196

199

193

192

-3

-1,5

Andre drægtige

592

592

600

589

585

-7

-1,2

Diegivende

210

214

219

213

207

-3

-1,4

Golde

37

35

33

35

36

-1

-2,7

Udsættersøer og orner til slagtning

8

6

6

7

7

-1

-12,5

Sopolte

239

228

224

216

215

-24

-10,0

Pattegrise ved søerne

2631

2695

2760

2685

2592

-39

-1,5

Fravænnede svin under 50 kg

6130

6045

6077

6133

6048

-82

-1,3

Slagtesvin, 50 kg og derover

3336

3132

3042

3131

3260

-76

-2,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/svin

Nyt fra Danmarks Statistik

8. februar 2022 - Nr. 35

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. august 2022

Kontakt

Kilder og metode

Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation