Gå til sidens indhold

Uændret svinebestand

Svinebestanden 1. juli 2021

Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,2 mio. svin 1. juli 2021, hvilket er på niveau med bestanden på samme tidspunkt sidste år. Der var 1.051.000 stk. søer, hvilket er 1,5 pct. flere end sidste år. Heraf var der 219.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2.760.000 pattegrise. Der var 6.077.000 smågrise og 3.042.000 slagtesvin.

Danmarks svinebestandKilde: www.statistikbanken.dk/svin

Staldtyper til søer

Det mest udbredte er, at søerne er i farestald en tredjedel af tiden og i løbe- og drægtighedsstald i den resterende tid. Den seneste landbrugs- og gartneritælling i 2020 viser, at i farestalden er 94 pct. af søerne i kassestier med delvis fast gulv eller fuldspaltegulv. Når søerne ikke har pattegrise eller er højdrægtige, er de i løbe- og drægtighedsstalde, hvor 74 pct. er løsgående overvejende i stalde med delvis spaltegulv.

Frilandsproduktion i hytter omfattede i 2020 11.569 søer eller 1,1 pct. af bestanden.

Stalde til søer, landbrugs- og gartneritællingen. 2020

 

Dyr

Bedrifter

 

antal

pct.

antal

pct.

Alle staldtyper

1021608

100,0

1463

100,0

Farestald i alt

363737

35,6

1315

89,9

Kassesti, delvis fast gulv

268836

26,3

1133

77,4

Kassesti, fuldspaltegulv

74669

7,3

304

20,8

Løsgående, diegivende, delvis fast gulv

18411

1,8

94

6,4

Løsgående, diegivende, fuldspaltegulv

1821

0,2

19

1,3

Løbe- og drægtighedsstald i alt

639249

62,6

1299

88,8

Løsgående, delvis spaltegulv

429625

42,1

1056

72,2

Boksopstalding, løbestald, fuldspaltegulv

15686

1,5

105

7,2

Boksopstalding, løbestald, delvis spaltegulv

145303

14,2

698

47,7

Boksopstalding, løbestald, fast gulv

5969

0,6

44

3,0

Løsgående, dybstrøelse

42665

4,2

232

15,9

Friland med hytter

11569

1,1

129

8,8

Anden staldtype

7051

0,7

38

2,6

Kilde: Særkørsel af Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritællingen 2020. I denne kørsel omfatter søer ikke goldsøer.

Svineproducenterne havde et godt resultat på 2,7 mio. kr. i 2020

De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med svineproduktion gav et resultat 2,7 mio. kr. i 2020, hvor driftsresultatet var størst for producenter af smågrise, se Nyt for Danmarks Statistik 2021:260, Regnskabsstatistik for landbrug 2020. Resultatet er klart det højeste blandt alle driftsformer inden for landbruget.   

 

Svinebestanden

 

2020

2021

Ændring
1. juli 2020

 

1. juli

1. okt.

1. jan.

1. april

1. juli

- 1. juli 2021

 

1.000 stk.

pct.

Svin i alt, faktiske tal

13162

13356

13391

13154

13170

8

0,1

Avlsorner

11

11

13

11

10

- 1

-9,1

Søer i alt:

1035

1034

1034

1037

1051

16

1,5

Gylte

190

190

195

196

199

9

4,7

Andre drægtige

595

596

592

592

600

5

0,8

Diegivende

215

215

210

214

219

4

1,9

Golde

35

33

37

35

33

- 2

-5,7

Udsættersøer og orner til slagtning

6

6

8

6

6

0

0,0

Sopolte

215

232

239

228

224

9

4,2

Pattegrise ved søerne

2699

2713

2631

2695

2760

61

2,3

Fravænnede svin under 50 kg

6092

6173

6130

6045

6077

- 15

-0,2

Slagtesvin, 50 kg og derover

3104

3187

3336

3132

3042

- 62

-2,0

Kilde: www.statistikbanken.dk/svin

Nyt fra Danmarks Statistik

6. august 2021 - Nr. 282

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. februar 2022

Kontakt

Kilder og metode

Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation