Stor stigning i import af elbiler og plugin hybrider
Nyregistrerede motorkøretøjer november 2021
Det er ikke kun nye elbiler og plugin hybrider, der er kommet på gaden i de senere år. Importen af brugte elbiler og plugin hybrider er steget så meget i perioden, at de nu udgør en betydelig andel af det samlede antal, der er blevet registreret. De brugte biler er typisk et par år gamle, og er dermed næsten af samme standard, som de nye. Fænomenet hænger bl.a. sammen med, at der kan spares et betydeligt beløb i forhold til de danske priser ved at købe en nyere brugt bil, der er importeret fra Tyskland.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil51 og egne beregninger på data, der ikke er i Statistikbanken.44 pct. af elbiltilgangen i november var importeret som brugt
Mens der i den seneste 12-månedersperiode december 2020 - november 2021 blev registreret 24.000 nye elbiler, blev der også registreret 10.500 importerede brugte, og det giver en samlet tilgang på 34.500 elbiler. I den foregående 12-månedersperiode blev der registreret 11.300 nye og 2.400 brugte. Gennemsnitsalderen for de brugte elbiler i den seneste periode er 1,7 år.
De tilsvarende tal for plugin hybriderne de seneste 12 måneder er 38.400 nye og 9.000 brugte. I den foregående 12-månedersperiode blev der registreret 15.000 nye og 2.200 brugte. Gennemsnitsalderen for de brugte plugin hybrider er ca. 2,2 år.
Salget af de brugte biler udgør kun en delmængde af de faktisk importerede biler. I den seneste 12-månedersperiode blev der importeret 13.200 elbiler, hvoraf 10.500 blev registreret. Der blev i den samme periode importeret 10.200 plugin hybrider, og der blev registreret knap 9.000. Det følger heraf, at der er sket en betydelig lageropbygning af endnu uregistrerede elbiler og plugin hybrider.
En fjerdedel af husholdningernes nye biler i november var elbiler
3.000 elbiler udgjorde i november 20,2 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 16,7 pct. i oktober. Husholdningerne stod for 2.100 elbiler, og det svarer til 25,5 pct. af deres tilgang af nye biler mod 19,0 pct. i oktober. Elbilandelen i erhvervene var 13,5 pct. både i oktober og november.
Plugin hybriderne udgjorde med 3.600 biler i oktober 24,3 pct. af den samlede tilgang mod 25,8 pct. i oktober. 2.000 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 24,1 pct. af deres tilgang mod 28,2 pct. i oktober. De resterende 1.600 biler gik til erhvervene svarende til 24,5 pct. af deres tilgang i november mod 22,2 pct. i oktober.
Samlet set udgjorde elbilerne og pluginhybriderne i november 44,5 pct. af de nye biler mod 21,7 pct. for et år siden. For husholdningernes vedkommende var det 49,6 pct. mod 23,4 pct.
Bestanden af elbiler er i dag 60.400, mens der er 71.100 plugin hybrider, og de udgør tilsammen 4,7 pct. af dagens bestand på 2,78 mio. personbiler. For et år siden var der 27.700 elbiler og 26.100 plugin hybrider eller 2,0 pct. af bestanden.
Mindre tilbagegang i det sæsonkorrigerede bilsalg i november
Der blev registreret 14.400 nye personbiler i november opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 2,5 pct. færre end i oktober. Tilgangen til husholdningerne lå 6,1 pct. lavere i november end i oktober, mens tilgangen til erhvervene lå 2,1 pct. højere. Det samlede sæsonkorrigerede salg i perioden september-november 2021 var 6,1 pct. lavere end i juni-august 2021. For husholdningernes vedkommende var faldet på 10,6 pct., mens tilgangen i erhvervene var uændret.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55Tilgangen i de seneste 12 måneder uændret
Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 191.600 eller uændret i forhold til den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 9.000 til 109.900 biler, mens den steg med 8.900 i erhvervene til 81.700. De fossildrevne biler - benzin og diesel - gik 22,0 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 112 pct. og plugin hybriderne med 157 pct.
Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret
|
2021 |
|
2021 |
||||||
|
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
|
Sept.-nov./ |
Nov./ |
|
antal |
|
pct. |
||||||
Tilgang i alt |
16371 |
15629 |
15360 |
15398 |
14725 |
14350 |
|
-6,1 |
-2,5 |
I husholdningerne |
9655 |
9014 |
8968 |
8548 |
8329 |
7822 |
|
-10,6 |
-6,1 |
I erhvervene |
6716 |
6614 |
6391 |
6850 |
6396 |
6527 |
|
0,3 |
2,1 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil5 og bil55 |
Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal
|
November |
Æn- |
|
Dec. 2019 |
Dec. 2020 |
Æn- |
|
|
2020 |
2021 |
|
|
|
|
|
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
||
Nye personbiler i alt |
18238 |
14983 |
-17,8 |
|
191679 |
191564 |
-0,1 |
Benzin |
10055 |
6601 |
-34,4 |
|
120142 |
100062 |
-16,7 |
Diesel |
4222 |
1714 |
-59,4 |
|
45249 |
28979 |
-36,0 |
El |
1740 |
3029 |
74,1 |
|
11285 |
23964 |
112,4 |
Plugin hybrid mv. |
2221 |
3639 |
63,8 |
|
15003 |
38559 |
157,0 |
Husholdningerne |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
8239 |
6409 |
-22,2 |
|
90316 |
85538 |
-5,3 |
Privatleasing |
2459 |
1994 |
-18,9 |
|
28632 |
24373 |
-14,9 |
Samlet tilgang |
10698 |
8403 |
-21,5 |
|
118948 |
109911 |
-7,6 |
Erhvervene |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
9999 |
8574 |
-14,3 |
|
101363 |
106026 |
4,6 |
Ikke-leasingbiler (a) |
1627 |
1336 |
-17,9 |
|
16619 |
18372 |
10,5 |
Til leasing |
8372 |
7238 |
-13,5 |
|
84744 |
87654 |
3,4 |
Erhvervsleasing (b) |
5913 |
5244 |
-11,3 |
|
56112 |
63281 |
12,8 |
Samlet tilgang (a+b) |
7540 |
6580 |
-12,7 |
|
72731 |
81653 |
12,3 |
Erhvervskøretøjer i alt |
3219 |
2782 |
-13,6 |
|
34255 |
36914 |
7,8 |
Varebiler |
2871 |
2343 |
-18,4 |
|
30250 |
32279 |
6,7 |
Lastbiler |
187 |
176 |
-5,9 |
|
1971 |
2026 |
2,8 |
Sættevognstrækkere |
134 |
153 |
14,2 |
|
1562 |
1972 |
26,2 |
Busser |
27 |
110 |
307,4 |
|
472 |
637 |
35,0 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55 |
Nyt fra Danmarks Statistik
9. december 2021 - Nr. 444
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. januar 2022
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
- Gustav Zachariassen, tlf. 20 27 98 75