Største stigning i forbrugerpriserne i over 10 år
Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2021
I oktober 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,0 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden juli 2011, hvor årsstigningen ligeledes var 3,0 pct. Stigningen på 3,0 pct. i det samlede forbrugerprisindeks er i høj grad påvirket af prisstigninger på varer. I oktober 2021 var årsstigningen på varer 4,2 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på elektricitet, brændstof og gas. Det er den største årsstigning på varer siden september 2008, hvor årsstigningen var oppe på 5,0 pct. Oktober måneds årsstigning på tjenester lå på 1,7 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på husleje. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,4 pct. i oktober, hvilket er en stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,3 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111Største årlige prisstigning på elektricitet siden 1981
Det er i høj grad prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder særligt prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i oktober. Årsstigningen på 26,7 pct. for elektricitet er den højeste årlige stigning siden juni 1981.
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111Elektricitet, brændstof og gas trak indekset op
Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset 0,9 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, brændstof og gas indekset op med 0,58 procentpoint. Modsat trak prisændringer på is, små husholdningsartikler og ost indekset ned med 0,06 procentpoint.
Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Sept. - okt. 2021 |
|
|
Okt. 2020 - okt. 2021 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Månedlig ændring i |
|
|
|
Årlig ændring i |
|
|
forbrugerprisindekset |
|
0,9 |
|
forbrugerprisindekset |
|
3,0 |
|
vægt i |
vækst- |
|
|
vægt i |
vækst- |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Elektricitet |
2,33 |
0,32 |
|
Elektricitet |
2,33 |
0,64 |
Benzin og diesel |
2,23 |
0,16 |
|
Benzin og diesel |
2,23 |
0,61 |
Gas |
0,43 |
0,10 |
|
Gas |
0,43 |
0,30 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Is |
0,41 |
-0,04 |
|
Charterrejser |
0,29 |
-0,10 |
Små husholdningsartikler |
0,30 |
-0,01 |
|
Flyrejser |
0,14 |
-0,08 |
Ost |
0,65 |
-0,01 |
|
Fjernvarme |
1,51 |
-0,07 |
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
Størst prisstigning på brændstof det seneste år
Transport havde den største årlige prisstigning i oktober. Stigningen på 7,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på benzin og diesel. Kommunikation havde det største årlige prisfald på 0,4 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på abonnementer til mobiltelefoner og internet.
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2020 |
2021 |
Ændring |
|||
|
Vægte |
Okt. |
Sept. |
Okt. |
Sept. - okt. |
Sept. 2020 |
Okt. 2020 |
|
|
indeks, 2015 = 100 |
pct. |
||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
103,7 |
105,8 |
106,8 |
0,9 |
2,2 |
3,0 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske |
|
|
|
|
|
|
|
drikkevarer |
12,87 |
104,8 |
106,1 |
106,2 |
0,1 |
1,5 |
1,3 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
3,83 |
114,8 |
119,3 |
119,4 |
0,1 |
4,7 |
4,0 |
Beklædning og fodtøj |
3,89 |
93,9 |
93,0 |
93,8 |
0,9 |
-1,1 |
-0,1 |
Boligbenyttelse, el og varme |
30,60 |
104,5 |
107,5 |
109,1 |
1,5 |
3,2 |
4,4 |
Boligudstyr, |
|
|
|
|
|
|
|
husholdningstjenester |
6,09 |
96,3 |
95,7 |
96,5 |
0,8 |
-0,3 |
0,2 |
Sundhed |
3,19 |
104,1 |
103,4 |
103,9 |
0,5 |
-0,1 |
-0,2 |
Transport |
11,33 |
102,3 |
107,3 |
109,6 |
2,1 |
4,9 |
7,1 |
Kommunikation |
2,06 |
82,7 |
81,9 |
82,4 |
0,6 |
-0,2 |
-0,4 |
Fritid og kultur |
10,53 |
104,6 |
105,6 |
106,2 |
0,6 |
1,1 |
1,5 |
Uddannelse |
0,97 |
116,9 |
118,2 |
119,4 |
1,0 |
2,5 |
2,1 |
Restauranter og hoteller |
4,78 |
108,6 |
111,1 |
112,0 |
0,8 |
3,0 |
3,1 |
Andre varer og tjenester |
9,85 |
106,6 |
108,1 |
108,1 |
0,0 |
1,6 |
1,4 |
Varer |
50,04 |
99,2 |
101,8 |
103,4 |
1,6 |
2,9 |
4,2 |
Tjenester |
49,96 |
108,0 |
109,5 |
109,8 |
0,3 |
1,6 |
1,7 |
Forbrugerprisindeks |
|
|
|
|
|
|
|
ekskl. energi og |
|
|
|
|
|
|
|
ikke-forarbejdede fødevarer |
87,79 |
104,4 |
105,6 |
105,9 |
0,3 |
1,3 |
1,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
• |
104,0 |
105,8 |
106,7 |
0,9 |
2,0 |
2,6 |
HICP i alt |
• |
103,2 |
105,4 |
106,5 |
1,0 |
2,4 |
3,2 |
HICP-CT i alt |
• |
103,2 |
105,1 |
106,2 |
1,0 |
2,1 |
2,9 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Højere priser på benzin og diesel den seneste måned
Den seneste måned steg transport med 2,1 pct. Prisstigningen skyldes primært højere priser på benzin og diesel. Andre varer og tjenester har haft den mindste ændring med 0,0 pct.
Prisudviklingen forskellige steder i forsyningskæden
Danmarks Statistik offentliggør prisindeks, der måler prisudviklingen forskellige steder i forsyningskæderne. Producentprisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen for produktionsvirksomhedernes faktiske salgspriser for salg af varer til hjemmemarkedet i første omsætningsled samt prisudviklingen for importørernes faktiske købspriser.
Forbrugerprisindekset måler derimod prisudviklingen på de priser, som forbrugerne i Danmark i sidste ende betaler. For mange varegrupper viser prisindeksene en sammenhæng i prisudviklingen på tværs af forsyningskæden.
Et eksempel er benzin, hvor prisændringer slår igennem omtrent samtidigt både i første omsætningsled samt i forbrugerprisen. Dog er prisudsvingene i første omsætningsled markant større end i forbrugerpriserne, da et højt afgiftsniveau på forbrugerprisen på benzin dæmper udsvingene markant.
Et andet eksempel er prisudviklingen på møbler. Her er der en tendens til, at prisudviklingen i første omsætningsled sker nogle måneder før prisændringerne for forbrugerne. De sidste tre måneder har der været markante prisstigninger for møbler i første omsætningsled, mens forbrugerpriserne ikke er steget ligeså meget på nuværende tidspunkt.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111 og www.statistikbanken.dk/pris4615Nyt fra Danmarks Statistik
10. november 2021 - Nr. 398
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. december 2021
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks