Elektricitet trækker forbrugerprisindekset op
Forbruger- og nettoprisindeks september 2021
I september 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,2 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 2012, hvor årsstigningen var 2,3 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder særligt prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i september. Årsstigningen på 15,2 pct. for elektricitet er den højeste årlige stigning siden december 2008. For varegruppen gas ligger årsstigningen i september 2021 på 52,8 pct., hvilket er den højeste årlige stigning siden juli 1980. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,3 pct. i september, hvilket er en stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,0 pct.
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111Brændstof, elektricitet og gas trækker forbrugerprisindekset op
Stigningen på 2,2 pct. i det samlede forbrugerprisindeks i forhold til samme måned året før er i høj grad påvirket af prisstigninger på varer. I september 2021 var årsstigningen på varer 2,9 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på brændstof, elektricitet og gas. September måneds årsstigning på tjenester lå på 1,6 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på husleje.
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111Størst prisstigning på brændstof det seneste år
Transport havde den største årlige prisstigning i september. Stigningen på 4,9 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på benzin og diesel. Beklædning og fodtøj havde det største årlige prisfald på 1,1 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på tøj og sko.
Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Aug. - sept. 2021 |
|
|
Sept. 2020 - sept. 2021 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Månedlig ændring i |
|
|
|
Årlig ændring i |
|
|
forbrugerprisindekset |
|
0,3 |
|
forbrugerprisindekset |
|
2,2 |
|
vægt i |
vækst- |
|
|
vægt i |
vækst- |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Tøj |
3,11 |
0,11 |
|
Benzin og diesel |
2,23 |
0,43 |
Møbler og boligudstyr |
2,33 |
0,06 |
|
Elektricitet |
2,33 |
0,36 |
Tjenester ifm. kultur |
2,47 |
0,04 |
|
Husleje |
22,10 |
0,29 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Sommerhusleje |
0,22 |
-0,09 |
|
Charterrejser |
0,29 |
-0,08 |
Kød |
2,60 |
-0,03 |
|
Fjernvarme |
1,51 |
-0,06 |
Vin |
0,96 |
-0,02 |
|
IT-udstyr |
1,12 |
-0,04 |
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
Tøj, møbler og boligudstyr samt teatre trak indekset op
Fra august til september steg forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisændringer på tøj, møbler og boligudstyr samt kulturtjenester, herunder især teatre, indekset op med 0,21 procentpoint. Modsat trak prisændringer på sommerhusleje, kød og vin indekset ned med 0,14 procentpoint.
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2020 |
2021 |
Ændring |
|||
|
Vægte |
Sept. |
Aug. |
Sept. |
Aug. - sept. |
Aug. 2020 |
Sept. 2020 |
|
|
indeks, 2015 = 100 |
pct. |
||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
103,5 |
105,5 |
105,8 |
0,3 |
1,8 |
2,2 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske |
|
|
|
|
|
|
|
drikkevarer |
12,87 |
104,5 |
106,1 |
106,1 |
0,0 |
0,6 |
1,5 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
3,83 |
113,9 |
119,7 |
119,3 |
-0,3 |
4,6 |
4,7 |
Beklædning og fodtøj |
3,89 |
94,0 |
89,8 |
93,0 |
3,6 |
-0,7 |
-1,1 |
Boligbenyttelse, el og varme |
30,60 |
104,2 |
107,3 |
107,5 |
0,2 |
2,9 |
3,2 |
Boligudstyr, |
|
|
|
|
|
|
|
husholdningstjenester |
6,09 |
96,0 |
94,4 |
95,7 |
1,4 |
-0,8 |
-0,3 |
Sundhed |
3,19 |
103,5 |
103,9 |
103,4 |
-0,5 |
0,0 |
-0,1 |
Transport |
11,33 |
102,3 |
106,9 |
107,3 |
0,4 |
4,4 |
4,9 |
Kommunikation |
2,06 |
82,1 |
81,7 |
81,9 |
0,2 |
-1,4 |
-0,2 |
Fritid og kultur |
10,53 |
104,4 |
104,8 |
105,6 |
0,8 |
-0,3 |
1,1 |
Uddannelse |
0,97 |
115,3 |
118,2 |
118,2 |
0,0 |
2,5 |
2,5 |
Restauranter og hoteller |
4,78 |
107,9 |
112,4 |
111,1 |
-1,2 |
2,4 |
3,0 |
Andre varer og tjenester |
9,85 |
106,4 |
108,2 |
108,1 |
-0,1 |
1,6 |
1,6 |
Varer |
50,04 |
98,9 |
101,2 |
101,8 |
0,6 |
2,4 |
2,9 |
Tjenester |
49,96 |
107,8 |
109,5 |
109,5 |
0,0 |
1,2 |
1,6 |
Forbrugerprisindeks |
|
|
|
|
|
|
|
ekskl. energi og |
|
|
|
|
|
|
|
ikke-forarbejdede fødevarer |
87,79 |
104,2 |
105,3 |
105,6 |
0,3 |
1,0 |
1,3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
• |
103,7 |
105,5 |
105,8 |
0,3 |
1,5 |
2,0 |
HICP i alt |
• |
102,9 |
105,0 |
105,4 |
0,4 |
1,8 |
2,4 |
HICP-CT i alt |
• |
102,9 |
104,7 |
105,1 |
0,4 |
1,6 |
2,1 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Højere priser på tøj og sko den seneste måned
Den seneste måned steg beklædning og fodtøj med 3,6 pct. Restauranter og hoteller har haft det største prisfald. Prisfaldet på 1,2 pct. skyldes hovedsageligt lavere priser på sommerhusleje.
Nyt fra Danmarks Statistik
11. oktober 2021 - Nr. 369
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. november 2021
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks