Biografernes billetsalg halveret i 2020
Biografer og film 2020
Der blev solgt knapt 7,0 mio. biografbilletter i 2020, hvilket var 5,8 mio. færre billetter end i 2019, svarende til et fald på 45 pct. Forklaringen er de omfattende nedlukninger under COVID-19. Billetsalget i starten af året var på samme niveau som i 2019 med en stor stigning omkring vinterferien. Fra marts måned blev der solgt ganske få billetter, da det kun var få biografer, fx drive-in biografer, der måtte holde åbent under nedlukningen. Efter den kontrollerede genåbning af biograferne, steg billetsalget, men har hele året kun ligget på omkring halvdelen af niveauet i 2019.
Kilde: særudtræk på baggrund af www.statistikbanken.dk/bio2Stort fald i billetsalg til amerikanske film
Der er i snit blevet solgt 12,8 mio. biografbilletter fra 2015-2019, hvoraf billetter solgt til amerikansk producerede film udgjorde over halvdelen med et gennemsnit på godt 7,2 mio. billetter. Sammenlignes gennemsnittet for perioden 2015-2019 med antal solgte billetter til amerikanske film i 2020, er der 4,6 mio. færre solgte billetter til amerikanskproducerede film. Det svarer til et fald på 64 pct. Der ses også et fald på 67 pct. i antal solgte billetter til europæiske film ekskl. Danmark. Der var et snit på 1,9 mio. billetter til europæiske film fra 2015-2019, hvilket er reduceret med 1,3 mio. til blot 636.000 solgte billetter i 2020.
Danske film klarede sig godt på trods af COVID-19
Danske film solgte 3,5 mio. billetter i 2020, hvilket er højere end gennemsnittet fra årene 2015-2019 på omkring 3,3 mio. Det betød, at danskproducerede film udgjorde en betydeligt større andel af det samlede billetsalg i 2020, nemlig 50 pct., sammenlignet med omkring 26 pct. årene før. Det skal ses i lyset af, at der blot var 22 danskproducerede premierefilm i 2020 - hvilket er det laveste antal danske premierefilm siden året 2000.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bio2Færre filmvisninger og premierefilm i biograferne
Der blev vist færre film på det store lærred i biograferne i 2020 med 435 mod 506 film i 2019. Heraf var 131 premierefilm i 2020, hvilket var 87 færre sammenlignet med 2019. Fra 1980 og frem har der ikke været så stort et fald i antal premierefilm mellem to år, og det skyldes, at mange premierefilm blev udskudt på grund af COVID-19 og nedlukning af biograferne.
Fem danske film solgte flest billetter i 2020
Den oscarnominerede film Druk havde premiere i uge 39 og var den film, der solgte flest billetter med 785.000. Den næstmest sete film var den danskproducerede Retfærdighedens Ryttere med 448.000 solgte billetter. Klovn The Final havde premiere i uge 5 og solgte 425.000 billetter. De Forbandede år og Far til fire og vikingerne lå nr. 4 og 5 på listen over årets mest sete film i biografen med 363.000 og 300.000 solgte billetter. I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter.
De ti mest sete biograffilm. 2020
|
Nationalitet |
Premiereuge |
Solgte billetter |
|
|
|
1.000 |
I alt |
|
|
6990 |
Druk |
Danmark |
39 |
784 |
Retfærdighedens ryttere |
Danmark |
47 |
447 |
Klovn the final |
Danmark |
5 |
425 |
De forbandede år |
Danmark |
2 |
363 |
Far til fire og vikingerne |
Danmark |
40 |
300 |
Frost 2 |
USA |
52 |
300 |
Tenet |
USA |
35 |
219 |
Vores mand i Amerika |
Danmark |
33 |
193 |
1917 |
England |
1 |
186 |
Bad boys for life |
USA |
3 |
179 |
Nyt fra Danmarks Statistik
9. april 2021 - Nr. 129
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. juni 2022
Kontakt
- Cecilie Bryld Fjællegaard, tlf. 51 27 86 09
Kilder og metode
Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland.