Gå til sidens indhold

Juridisk bistand fortsatte væksten i 2019

Serviceydelser for serviceerhverv 2019

Virksomheder inden for branchegruppen juridisk bistand omsatte for 15 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 4 pct. sammenlignet med 2018 og en fortsættelse af en lignende stigning på 6 pct. fra 2017 til 2018. Erhvervsrådgivning var med en andel på 38 pct. den klart største serviceydelse inden for juridisk bistand. Rådgivning vedr. fast ejendom var den næststørste ydelse med 13 pct. af den samlede omsætning. Kun 4 pct. af den samlede omsætning inden for juridisk bistand ligger inden for ydelsen strafferet.

Juridisk bistands omsætning, fordelt på udvalgte serviceydelserKilde: www.statistikbanken.dk/serv1408

Fald i projektstyring ifm. bygge- og anlægsprojekter

Rådgivende ingeniørvirksomheder omsatte for 59,8 mia. kr. i 2019, hvilket er en stigning i omsætningen på 7 pct. sammenlignet med 2017, hvor denne branchegruppe senest blev undersøgt. Projektstyring ifm. bygge- og anlægsprojekter havde med 17 pct. den største andel af omsætningen i 2019, tæt fulgt af ingeniørtjenester ifm. byggeopgaver og salg af varer med hver 16 pct. af den samlede omsætning. Rådgivende ingeniørvirksomheders omsætning er steget uafbrudt siden 2013.

Total omsætning i rådgivende ingeniørvirksomheder

 

2013

2015

2017

2019

 

mia. kr.

Omsætning

46,9

50,5

55,8

59,8

Kilde: www.statistikbanken.dk/serv1418

Rådgivende ingeniørvirksomheders omsætning, fordelt på serviceydelserKilde: www.statistikbanken.dk/serv1418

Fremgang i vikartimer inden for sygepleje og sundhed

I 2019 blev der solgt 49,2 mia. vikartimer, hvilket er et faldt på 2 pct. sammenlignet med 2018. Den største stigning i antal solgte vikartimer var inden for gruppen sygepleje og sundhed, hvor der blev solgt 14,5 mia. vikartimer mod 13,3 mia. timer i 2018. Flest solgte vikartimer var inden for produktion, bygge og anlæg med 19,6 mia. solgte vikartimer. Øvrige personalekategorier havde 1,1 mia. færre solgte timer i 2019 end 2018.

Solgte vikartimer, fordelt på personalegrupperKilde: www.statistikbanken.dk/serv1414

Nyt fra Danmarks Statistik

15. december 2020 - Nr. 470

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2021

Kontakt

Kilder og metode

Serviceydelser for serviceerhverv er en stikprøvebaseret årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne bliver bedt om at angive fordeling af omsætningen og eksporten på de enkelte serviceydelser.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation