Gå til sidens indhold

Industrien forventer fald i investeringer

Investeringsforventninger, industri
forventet ændring 2020-2021
-14 %
Investeringsforventninger, industri
vurderet ændring 2019-2020
+12 %

Industriens investeringsforventninger marts 2021

I marts 2021 viste den seneste undersøgelse af industrivirksomhedernes investeringsforventninger, at der i 2021 forventes et fald i investeringerne på 14 pct. i forhold til investeringerne i 2020. Dette fald i 2021 kommer efter et 2020 med høje investeringer. Investeringsforventningerne for 2020 viser en vækst på 12 pct. i forhold til 2019. Faldet i 2021 betyder ikke, at investeringerne i kroner og øre vil blive negative, men at de relativt set vil være lavere end i 2020.

Forventet årsvækst i industriens investeringer fra år til årKilde: www.statistikbanken.dk/invest1

Faldet i 2021 skyldes især branchegrupperingen ikke-varige forbrugsgoder

De forventerede investeringer i 2021 falder kraftigst i branchegrupperingen ikke-varige forbrugsgoder, der blandt andet omfatter fødevare- og medicinalvirksomheder. Med store investeringer i 2020 (46 pct.) er det ikke overraskende, at forventningerne til investeringerne falder til minus 30 pct. i 2021. Større opkøb i medicinalindustrien i 2020, som har været omtalt i medierne, spiller formodentlig ind på resultatet.

Der er også negative forventninger i mellemproduktindustrien (minus 7 pct.), mens de to sidste branchegrupperinger har positive forventninger i 2021 i forhold til 2020. Investeringsgodeindustrien forventer en stigning på 10 pct. og varige forbrugsgoder forventer en stigning på 37 pct. Hvilke produkter de enkelte branchegrupperinger indeholder, er beskrevet i Kilder og metoder.

Nøgletal for investeringsforventningerne

I tabelform vises nøgletallene for de seneste tre års vækstrater i investeringerne. Raterne er beregnet på grundlag af tal fra regnskabsstatistikken fra 2019.

I statistikbanken findes flere tal for Industriens investeringsforventninger.

Forventninger til industriens investeringer. Samlet industri og fire sektorer

 

Årlig
investerings-

Årlig vækst

 

Opgørelse
2019
 

2019
(måling -
mar. 2020)

2020
(måling -
mar. 2021)

2021
(måling -
okt. 2020)

2021
(måling -
mar. 2021)

 

mio. kr.

pct.

Industri

26457

-2

12

-16

-14

Investeringsgodeindustri

6449

13

-12

-4

10

Mellemproduktindustri

8791

0

-9

16

-7

Fremstilling af varige forbrugsgoder

615

9

10

27

37

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

10065

-14

46

-38

-30

Anm.: I tallet for den samlede industri er inkluderet olieraffinaderier foruden de fire sektorer. Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019 og er vægtgrundlaget for vækst-beregningerne.
Kilde: www.statistikbanken.dk/invest1

Investeringsforventninger, industri
forventet ændring 2020-2021
-14 %
Investeringsforventninger, industri
vurderet ændring 2019-2020
+12 %

Nyt fra Danmarks Statistik

23. april 2021 - Nr. 151

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation