Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande
Produktivitetsudviklingen 2018
Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2018 med gennemsnitligt 3,3 pct. pr. år. Heraf kan knap halvdelen af væksten (1,5 procentpoint) forklares ved et større eller bedre produktionsapparat og 0,2 procentpoint kan forklares ved bedre uddannelse. Resten af væksten, svarende til 1,5 procentpoint, kan henføres til andre forhold omkring produktionen som fx tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. I perioden 2001-2017, hvor der foreligger tal for nogle af Danmarks nabolande, steg dansk industris produktivitet med gennemsnitligt 3,1 pct. pr. år, og den tilsvarende produktivitet i Sverige steg med 3,0 pct. om året. Danmark og Sverige er de to lande, der siden 2000 har klaret sig bedst blandt de udvalgte lande, mens den tyske industris produktivitet, med en stigning på gennemsnitligt 2,1 pct. om året, oplevede den laveste stigning blandt denne gruppe af lande.
Kilde: www.statistikbanken.dk/np25 og EUKLEMS.eu.Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten
Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt. Produktionsapparat pr. arbejdstime kaldes også for kapitalintensitet.
Kapitalintensitet bidrager relativt meget til dansk produktivitetsudvikling
Bidragene til produktivitetsvæksten i Danmark er væsentligt forskellige fra bidragene i de andre lande. Sammenlignet med de andre lande har Danmark det mindste bidrag fra totalfaktorproduktivitet og det største bidrag fra kapital. Specielt bidraget fra anden kapital (herunder forskning og udvikling) er væsentligt større end i nabolandene. Danmark har også det største bidrag fra uddannelse, dog sammen med Finland og Nederlandene. Bidraget fra it-kapital er på omkring nul for Tyskland og UK, mens de andre landes bidrag ligger omkring 0,2 procentpoint.
Kilde: www.statistikbanken.dk/np25 og EUKLEMS.eu.2016-2017 er revideret op
I forhold til seneste offentliggørelse (Nyt fra Danmarks Statistik 2019:66 fra 22. februar 2019) er produktivitetsudviklingen i perioden 2016-2017 revideret op fra 2,2 pct. til 2,9 pct. Med denne offentliggørelse af Produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2016 endelige, mens tallene for 2017 og 2018 er foreløbige.
Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab november-version 2018 (Nyt fra Danmarks Statistik 2019:407 fra 7. november 2019).
Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri
|
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017* |
2018* |
2001 |
2004 |
2008 |
2012 |
2001 |
|
procentvis årlig vækst |
gennemsnitlig procentvis årlig vækst |
|||||||||
Arbejdsproduktivitet1 |
5,0 |
1,2 |
-1,7 |
3,9 |
1,8 |
6,4 |
2,0 |
3,5 |
3,9 |
3,3 |
3,3 |
Kapitalintensitet2 |
1,5 |
0,7 |
0,8 |
0,8 |
0,9 |
1,5 |
1,9 |
1,2 |
2,1 |
1,1 |
1,5 |
It-kapitalintensitet3 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
0,1 |
0,2 |
0,2 |
0,3 |
0,2 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
Anden kapitalintensitet |
1,3 |
0,5 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
1,3 |
1,6 |
1,0 |
1,8 |
0,9 |
1,2 |
Uddannelsesniveau |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,1 |
0,4 |
0,2 |
0,2 |
Totalfaktorproduktivitet |
3,2 |
0,4 |
-2,7 |
2,9 |
0,7 |
4,7 |
-0,1 |
2,1 |
1,4 |
2,0 |
1,5 |
* Foreløbige tal. |
Nyt fra Danmarks Statistik
24. februar 2020 - Nr. 67
Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. februar 2021
Kontakt
- Magnus Børre Eriksen, tlf. 29 12 27 56
Kilder og metode
Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version (Nyt fra Danmarks Statistik 2022:241 fra 30. juni 2022).