Mindre etageareal fuldført i 2020 end i 2019
Byggevirksomheden 4. kvt. 2020
Det samlede fuldførte etageareal i fjerde kvartal 2020 endte på 1,8 mio. m2, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til tredje kvartal. Denne stigning er drevet af en stigning i fuldførelsen af erhvervsbygninger på 15 pct., mens de øvrige bygningstyper faldt i forhold til tredje kvartal. Dermed endte det samlede fuldførte etageareal i 2020 på 7,2 mio. m2, hvilket er et fald på 12 pct. i forhold til 2019. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving, medmindre andet er angivet. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bygv88 og bygv99Færre boliger fuldført i 4. kvt. i forhold til 3. kvt., men flere i 2020 end i 2019
Der blev fuldført 9.576 boliger i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til tredje kvartal. I hele 2020 blev der fuldført 35.487 boliger, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til 2019.
Påbegyndt etageareal falder i forhold til tredje kvartal og i forhold til 2019
Det påbegyndte etageareal i fjerde kvartal var 1,5 mio. m2, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til tredje kvartal. Dermed endte det samlede påbegyndte etageareal i 2020 på 6,9 mio. m2. Det påbegyndte etageareal faldt dermed ligesom det fuldførte etageareal med 12 pct. i forhold til 2019. Det skal dog bemærkes, at opgørelse af det påbegyndte byggeri er behæftet med usikkerhed grundet forsinkelser ved registrering i BBR.
Andre indikatorer tyder på, at byggeriet er tilbage på niveauet før COVID-19
Konjunkturbarometer for erhvervene januar 2021 viser, at byggeriets sammensatte konjunktur indikator i januar 2021 er på niveau med januar 2020. Dermed er denne indikator, efter at have dykket det meste af 2020, tilbage på samme niveau, som før COVID-19 ramte Danmark. Samtidig viser Beskæftigede ved bygge og anlæg 4. kvt. 2020, at antallet af beskæftigede i byggeriet også er tilbage på samme niveau som før COVID-19.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2019 |
2020 |
4. kvt. 2020 |
|||
|
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
3. kvt. 2020 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1641 |
1850 |
1905 |
1559 |
1540 |
-1 |
Beboelsesbygninger |
749 |
877 |
890 |
763 |
687 |
-10 |
Erhvervsbygninger1 |
420 |
627 |
665 |
489 |
460 |
-6 |
Øvrige bygninger2 |
472 |
346 |
350 |
306 |
393 |
28 |
Fuldført |
2097 |
1862 |
1686 |
1791 |
1818 |
2 |
Beboelsesbygninger |
978 |
914 |
804 |
1002 |
991 |
-1 |
Erhvervsbygninger1 |
617 |
481 |
502 |
460 |
529 |
15 |
Øvrige bygninger2 |
501 |
468 |
380 |
329 |
298 |
-9 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2019 |
2020 |
4. kvt. 2020 |
|||
|
4. kvt.. |
1. kvt.. |
2. kvt. |
3. kvt.. |
4. kvt.. |
3. kvt. 2020 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
7576 |
7134 |
6579 |
6073 |
5879 |
-3 |
Enfamiliehuse1 |
2401 |
3067 |
3105 |
2665 |
2795 |
5 |
Etagebyggeri |
3778 |
3237 |
3350 |
3231 |
2576 |
-20 |
Øvrige bygninger2 |
1397 |
831 |
124 |
177 |
508 |
187 |
Fuldført |
9144 |
8115 |
7730 |
10066 |
9576 |
-5 |
Enfamiliehuse1 |
3231 |
2870 |
3083 |
3000 |
3288 |
10 |
Etagebyggeri |
4715 |
4607 |
3794 |
5852 |
5112 |
-13 |
Øvrige bygninger2 |
1198 |
638 |
854 |
1214 |
1176 |
-3 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til sidste offentliggørelse.
Nyt fra Danmarks Statistik
5. februar 2021 - Nr. 33
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. maj 2021
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.