Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig
Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018
I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet.
Stigning i unge langtidsledige
Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900.
21 pct. flere langtidsledige mænd
Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100.
Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere
I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv.
Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger)
|
2017 |
2018 |
Ændring |
||
|
Maj |
Marts |
April |
Maj |
Maj 2017 |
|
personer |
pct. |
|||
Langtidsledige i alt |
17709 |
20058 |
20533 |
20027 |
13 |
16-29 år |
2405 |
3922 |
3954 |
3800 |
58 |
30-49 år |
8997 |
10317 |
10523 |
10299 |
14 |
50-64 år |
6307 |
5819 |
6056 |
5928 |
-6 |
Mænd |
9037 |
11102 |
11233 |
10907 |
21 |
Kvinder |
8672 |
8956 |
9300 |
9120 |
5 |
Dagpenge1 |
9180 |
8789 |
9176 |
8814 |
-4 |
Kontanthjælp mv.2 |
8529 |
11269 |
11357 |
11213 |
31 |
1 Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. |
Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige
I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer.
Fald i antal med to-årige ledighedsforløb
Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel.
I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct.
Ledighedsforløb efter varighed
|
2017 |
2018 |
Ændring |
||
|
Maj |
Marts |
April |
Maj |
Maj 2017 |
|
personer |
pct. |
|||
Ledighed efter varighed |
|
|
|
|
|
26 uger |
47128 |
45935 |
45460 |
46591 |
-1 |
39 uger |
29248 |
28796 |
31289 |
32101 |
10 |
52 uger |
17709 |
20058 |
20533 |
20027 |
13 |
78 uger |
9111 |
8316 |
9061 |
9420 |
3 |
104 uger |
4447 |
3733 |
3754 |
3712 |
-17 |
130 uger |
3013 |
2547 |
2524 |
2477 |
-18 |
156 uger |
2090 |
1766 |
1756 |
1711 |
-18 |
Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012
Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år.
De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb
I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne AULK07 og AULK08 kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne AULK09 og AULK10 opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen AULK04, og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse.
Nyt fra Danmarks Statistik
15. oktober 2018 - Nr. 389
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Carsten Bo Nielsen, tlf. 23 74 60 17
Kilder og metode
Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger.