Salget af nye personbiler faldt med 12 pct. i 2020
Nyregistrerede motorkøretøjer december 2020
Der blev solgt 199.000 nye personbiler i 2020, eller 12 pct. færre end i 2019, hvor der blev solgt knap 226.000. Salget i 2020 blev i høj grad påvirket COVID-19, hvor nedlukningen i forårsmånederne alene i marts-maj resulterede i et salg, der var 25.000 mindre end i 2019. Den nye politiske aftale om registreringsafgifter i december 2020 medførte til gengæld en markant stigning i salget i forhold til samme måned i 2019. De aktuelle tal for bilkøbet i december, hvor salget af elbiler var det højeste nogensinde, er belyst nederst i artiklen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55Størst tilbagegang fra 2019 til 2020 i erhvervene
Salget har i de senere år ligget på omkring 220.000 biler, hvoraf ca. 130.000 er gået til husholdningerne i form af køb og leasing, mens erhvervene har stået for ca. 90.000 biler. Tilgangen faldt i 2020 til 199.000 biler fordelt med 124.300 til husholdningerne og 74.700 til erhvervene. Fra 2019 til 2020 faldt tilgangen til husholdningerne med 7.400 biler eller 5,6 pct., mens tilgangen til erhvervene faldt med 19.200 biler eller 20,5 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55Andelene af elbiler og plugin hybrider stiger, men niveauet er lavt
Der blev i 2020 registreret 14.200 elbiler, og det bragte deres andel af alle nye personbiler op på 7,1 pct. Der blev alene i december registreret ca. 3.800 elbiler eller 16,9 pct. af alle - det suverænt største månedssalg nogensinde. Bestanden af elbiler er i dag ca. 31.900 eller 1,2 pct. af alle personbiler. Registreringerne af plugin hybrider mv. kom op på 18.300 i 2020 svarende til 9,2 pct. af alle. Salget i december var 3.400 eller 15,4 pct. af alle. Bestanden rundede 29.700 ved årsskiftet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil51 og bil55Leasing sætter rekord i husholdningerne
86.000 af de 199.000 nye biler i 2020 eller 43,2 pct. blev registreret til leasing. Privatleasing udgjorde 23,5 pct. af husholdningernes tilgang af nye biler, og det er den højeste andel på et år nogensinde, også antalsmæssigt. Erhvervsleasing udgjorde 76,0 pct. af tilgangen af nye biler til erhvervene. Andelen ligger lidt lavere end i de foregående år, mens antallet ligger 22,5 pct. lavere end i 2019.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55Stor stigning i det sæsonkorrigerede bilsalg i december
Tilgangen af nye personbiler i december 2020 var på 23.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 24,1 pct. flere end i november. Det dækker over en tilgang, der var 34,4 pct. højere i husholdningerne og 9,6 pct. højere i erhvervene. Den samlede tilgang i fjerde kvartal var 2,7 pct. højere end i tredje kvartal. Her faldt tilgangen til husholdningerne med 2,1 pct., mens den steg 11,0 pct. til erhvervene.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55De faktiske tal i december
Tilgangen af nye biler i husholdningerne i december 2020 var på 12.000 i faktiske tal, og det er 76,2 pct. flere end i december 2019. Tilgangen var fordelt på 9.800 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 94,3 pct. højere end i december 2019, mens der er 31,5 pct. flere leasingbiler. Med 7.300 leasede og 3.000 købte personbiler var erhvervenes tilgang 10.400 i december 2020, hvilket er 23,0 pct. flere end i december 2019. Antallet af købte biler er 76,0 pct. højere, mens der er 9,4 pct. flere leasede biler.
Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret
|
2020 |
|
2020 |
||||||
|
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
|
Okt.-dec./ |
Dec./ |
|
antal |
|
pct. |
||||||
Tilgang i alt |
19851 |
18596 |
18287 |
16831 |
18496 |
22952 |
|
2,7 |
24,1 |
I husholdningerne |
12817 |
11904 |
11096 |
9692 |
10822 |
14540 |
|
-2,1 |
34,4 |
I erhvervene |
7035 |
6691 |
7191 |
7139 |
7675 |
8412 |
|
11,0 |
9,6 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55 |
Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal
|
December |
Æn- |
|
Jan. 2019 |
Jan. 2020 |
Æn- |
|
|
2019 |
2020 |
|
|
|
|
|
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
||
Nye personbiler i alt |
15471 |
22781 |
47,2 |
|
225631 |
199005 |
-11,8 |
Benzin |
9666 |
10202 |
5,5 |
|
155865 |
120682 |
-22,6 |
Diesel |
4635 |
5194 |
12,1 |
|
60368 |
45815 |
-24,1 |
El |
906 |
3841 |
324,0 |
|
5503 |
14221 |
158,4 |
Plugin hybrid mv. |
262 |
3544 |
1252,7 |
|
3895 |
18287 |
369,5 |
Husholdningerne |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
5018 |
9750 |
94,3 |
|
103477 |
95062 |
-8,1 |
Privatleasing |
2025 |
2662 |
31,5 |
|
28256 |
29268 |
3,6 |
Samlet tilgang |
7043 |
12412 |
76,2 |
|
131733 |
124330 |
-5,6 |
Erhvervene |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
10453 |
13031 |
24,7 |
|
122154 |
103943 |
-14,9 |
Ikke-leasingbiler (a) |
1726 |
3037 |
76,0 |
|
20696 |
17932 |
-13,4 |
Til leasing |
8727 |
9994 |
14,5 |
|
101458 |
86011 |
-15,2 |
Erhvervsleasing (b) |
6702 |
7332 |
9,4 |
|
73202 |
56743 |
-22,5 |
Samlet tilgang (a+b) |
8428 |
10369 |
23,0 |
|
93898 |
74675 |
-20,5 |
Erhvervskøretøjer i alt |
3143 |
3908 |
24,3 |
|
38567 |
35027 |
-9,2 |
Varebiler |
2826 |
3656 |
29,4 |
|
33105 |
31083 |
-6,1 |
Lastbiler |
153 |
151 |
-1,3 |
|
2261 |
1973 |
-12,7 |
Sættevognstrækkere |
116 |
86 |
-25,9 |
|
2316 |
1531 |
-33,9 |
Busser |
48 |
15 |
-68,8 |
|
885 |
440 |
-50,3 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55, bil51 og bil6 |
Nyt fra Danmarks Statistik
12. januar 2021 - Nr. 10
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. februar 2021
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
- Gustav Zachariassen, tlf. 20 27 98 75