Gå til sidens indhold

Stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse i 2019

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2019

Arbejdsstyrken for 15-64-årige er vokset fra 2018 til 2019 med 39.000 personer, således at den i 2019 udgjorde 2.931.000 personer. Dette svarer til en erhvervsfrekvens på 79,1 pct. Erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og ledige (arbejdsstyrken) som andel af befolkningen. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes en tilsvarende stigning i beskæftigelsen, idet AKU-ledigheden er næsten uændret i forhold til 2018. Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen har været stigende siden lavpunktet i 2013, mens AKU-ledigheden generelt har været faldende siden 2012.

Arbejdsstyrken 15-64-årigeKilde: www.statistikbanken.dk/aku110A.

Hver tredje uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde

Fra 2018 til 2019 er antallet af 15-64-årige uden for arbejdsstyrken, der ønsker et arbejde, steget med 20.000 fra 239.000 til 259.000. Samtidig er det samlede antal 15-64-årige uden for arbejdsstyrken faldet med 29.000 personer. Andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønsker et arbejde, er dermed steget fra 30 pct. til 33 pct. Antallet af 15-64-årige uden for arbejdsstyrken, der ikke ønsker et arbejde, er faldet med 49.000 fra 565.000 til 516.000.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

 

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

 

1.000 personer

15-64-årige i befolkningen

3608

3618

3621

3615

3612

3617

3628

3645

3670

3685

3696

3706

I arbejdsstyrken

2862

2847

2824

2813

2790

2769

2778

2805

2843

2871

2892

2931

Beskæftigede

2755

2661

2601

2590

2567

2559

2580

2624

2668

2699

2740

2780

Fuldtid

2126

2015

1963

1967

1953

1952

1967

2002

2013

2043

2092

2117

Deltid

629

646

638

623

614

607

613

622

655

657

648

663

AKU-ledige

107

186

223

223

223

210

198

181

175

172

152

151

Søger fuldtid

75

141

168

164

164

156

147

135

122

120

110

108

Søger deltid

32

45

55

60

59

54

51

46

53

52

43

43

Uden for arbejdsstyrken

746

771

797

802

822

848

850

840

827

814

804

775

Ønsker arbejde

150

162

175

204

188

195

218

191

348

293

239

259

Ønsker ikke arbejde

596

610

622

598

634

653

632

649

479

522

565

516

Kilde: Særkørsel fra Arbejdskraftundersøgelsen.

Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig

AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden ikke er begrænset af, at personerne skal modtage bestemte ydelser, blot de er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2019 ifølge AKU 32.000 ledige studerende og 50.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælps-berettigede, eksempelvis pga. formue eller partner med høj indkomst.

Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2019 var under halvdelen (46 pct.) af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 69.000 ud af de 151.000 AKU-ledige.

Mens under halvdelen af de AKU-ledige også er bruttoledige, er over halvdelen af de bruttoledige også AKU-ledige. Af de 114.000 personer, som i 2019 var brutto-ledige, var de 69.000 tillige AKU-ledige. Det svarer til, at 61 pct. af de bruttoledige er AKU-ledige.

Sammenhæng mellem bruttoledighed og AKU-ledighed. 2019Kilde: Særkørsel af data fra Arbejdskraftundersøgelsen og Arbejdsløsheden.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. februar 2020 - Nr. 63

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. februar 2021

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på www.dst.dk/aku-eurostat.
Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation