Uændret svinebestand på 12,7 mio. svin
Svinebestanden 1. januar 2020
Den samlede svinebestand i Danmark var 12,7 mio. svin 1. januar 2020, hvilket er samme niveau som sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin. Der var 1.028.000 søer, hvilket er 0,8 pct. flere end sidste år. Heraf var 209.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.609.000 pattegrise i alt. Der var 5.862.000 smågrise og 2.997.000 slagtesvin.
Kilde: www.statistikbanken.dk/svin.Gode svinepriser har indtil nu ikke medført kraftig stigning i svinebestanden
Der er lige nu god økonomi i svineproduktionen pga. kraftig stigende priser på svin siden foråret 2019 overvejende pga. svinesygdommen afrikansk svinepest i bl.a. Kina (se Økonomien i landbrugets landbrugsgrene 2018). Det ses imidlertid endnu ikke på svinebestanden i Danmark. I forhold til tællingen 1. januar 2019 er der dog lidt flere drægtige søer og gylte samt en stigning i antal pattegrise pr. diegivende so. Det tyder på flere smågrise senere på året og muligvis også flere slagtesvin, såfremt de flere smågrise ikke bliver eksporteret til opfedning i udlandet.
Seneste svinetælling i Tyskland viser 2 pct. færre svin
Tyskland er den største importør af dansk svinekød og levende svin (se www.statistikbanken.dk/kn8mest), og bestanden af svin i Tyskland var i november 2019 på 26 mio., hvilket er 2 pct. færre i forhold til året før.
I EU er det Spanien, som har flest svin i december 2018 (31 mio.) efterfulgt af Tyskland (26 mio.), Frankrig (14 mio.), herefter Danmark (13 mio.) tæt fuldt af Nederlandene (12 mio.) og Polen (11 mio.) (Se tal for alle EU-lande på Eurostat pigs).
Igen rekordstor eksport af smågrise, men færre slagtninger i 2019
Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise på ca. 32 kg primært til Tyskland og Polen, som modtager langt de fleste af grisene til opfedning. I 2019 var eksporten på 15,2 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2018 blev eksporteret 14,7 mio. levende svin, hvoraf 98 pct. var smågrise. Den højere eksport af svin har medført, at der er et fald i antal slagtede svin, hvor der blev slagtet 16,7 mio. svin i Danmark i 2019 mod 18,0 mio. i 2018 (se www.statistikbanken.dk/ani51).
Svinebestanden
|
2019 |
2020 |
Ændring |
||||
|
1. jan. |
1. april |
1. juli |
1. okt. |
1. jan. |
- 1. januar 2020 |
|
|
1.000 stk. |
pct. |
|||||
Svin i alt, faktiske tal |
12642 |
12175 |
12551 |
12585 |
12728 |
86 |
0,7 |
Avlsorner |
11 |
10 |
11 |
10 |
10 |
-1 |
-9,1 |
Søer i alt: |
1020 |
997 |
1013 |
1004 |
1028 |
8 |
0,8 |
Gylte |
190 |
189 |
189 |
183 |
193 |
3 |
1,6 |
Andre drægtige |
585 |
566 |
579 |
578 |
592 |
7 |
1,2 |
Diegivende |
209 |
207 |
210 |
209 |
209 |
0 |
0,0 |
Golde |
36 |
35 |
35 |
34 |
34 |
-2 |
-5,6 |
Udsættersøer og orner til slagtning |
7 |
6 |
6 |
6 |
6 |
-1 |
-14,3 |
Sopolte |
223 |
218 |
214 |
212 |
216 |
-7 |
-3,1 |
Pattegrise ved søerne |
2575 |
2544 |
2617 |
2590 |
2609 |
34 |
1,3 |
Fravænnede svin under 50 kg |
5905 |
5676 |
5895 |
5860 |
5862 |
-43 |
-0,7 |
Slagtesvin, 50 kg og derover |
2901 |
2724 |
2795 |
2903 |
2997 |
96 |
3,3 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/svin. |
Nyt fra Danmarks Statistik
7. februar 2020 - Nr. 37
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. august 2020
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
Kilder og metode
Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.