Gå til sidens indhold

Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2018

Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2018 lå 14 pct. over gennemsnittet for EU-28-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som lå 20 pct. over EU-gennemsnittet. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse.

Faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2018*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp.

De fleste lande lå under EU's gennemsnit

Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande som lå under EU-gennemsnittet havde Irland og Cypern det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor det faktiske individuelle forbrug kun udgjorde 56 pct. af EU-gennemsnittet.

Dansk BNP 28 pct. over EU-gennemsnittet

Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 28 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Finland, Nederlandene, Belgien, Storbritannien og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 12-14 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Nederlandene lå fx 29 pct. over EU-gennemsnittet, mens Storbritannien blot lå 5 pct. over.

Sammenlignelige tal

Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med købekraftparitet. Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes købekraftstandard. Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne.

Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2018*

 

Pr. indbygger

 

 

Pr. indbygger



Land

Faktisk
individuelt
forbrug

Privat
forbrug
 

BNP

 

 



Land

Faktisk
individuelt
forbrug

Privat
forbrug
 

BNP

 

 

EU = 100

 

 

EU = 100

EU-28

100

100

100

 

Cypern

94

107

89

EU-151

107

107

107

 

Litauen

89

91

80

Euroområdet

104

104

106

 

Tjekkiet

82

77

91

 

 

 

 

 

Malta

80

79

98

Luxembourg

134

133

261

 

Slovenien

79

81

87

Tyskland

120

118

122

 

Polen

76

77

70

Østrig

117

120

127

 

Estland

74

71

82

Danmark

114

103

128

 

Slovakiet

73

70

73

Storbritannien

113

119

105

 

Rumænien

71

74

65

Belgien

113

110

117

 

Letland

69

71

69

Nederlandene

113

104

129

 

Ungarn

64

62

71

Finland

112

105

111

 

Kroatien

64

63

63

Sverige

108

101

120

 

Bulgarien

56

56

51

Frankrig

107

99

104

 

 

 

 

 

Italien

98

104

96

 

Tyrkiet

67

54

64

Irland

95

95

189

 

 

 

 

 

Spanien

90

95

91

 

Norge

126

116

151

Portugal

83

87

77

 

Schweiz

124

143

155

Grækenland

77

80

68

 

Island

118

115

130

* Foreløbige tal.
1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.
Kilde: Eurostat.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2019 - Nr. 476

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation