Gå til sidens indhold

Kraftigt fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2020

Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er beskæftigelsen faldet med 61.000 personer fra første til andet kvartal 2020 og var dermed 47.000 lavere end i andet kvartal sidste år. Der var ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2.727.000 beskæftigede personer i andet kvartal 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er dermed faldet til det niveau, den lå på i første kvartal 2018. Påvirkningen af AKU-tallene fra COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, er beskrevet i afsnittet om "Særlige forhold ved denne offentliggørelse".

Beskæftigelsen, 15-64-årige, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/aku100K.

Faldet i beskæftigelsen er størst hos de yngste samt de 35-44-årige

Faldet i beskæftigelsen det seneste år er hovedsageligt forekommet for de yngste på 15-24 år og for de 35-44-årige. For begge disse aldersgrupper er beskæftigelsen faldet med mere end 20.000. De unge har oplevet et fald fra 400.000 til 378.000 beskæftigede, mens beskæftigelsen for de 35-44-årige er faldet fra 603.000 til 575.000. Beskæftigelsen er faldet med 6.000 for de 45-54-årige, stort set uændret for de 55-64-årige, mens den er steget med 9.000 for de 25-34-årige.

AKU-ledigheden er steget med 12.000 fra første til andet kvartal

Fra første til andet kvartal 2020 er AKU-ledigheden steget med 12.000 personer, og siden andet kvartal sidste år er stigningen på 13.000 personer. Stigningen siden samme kvartal året før er langt overvejende sket blandt personer, der er nettoledige ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik. Denne gruppe er steget med 17.000, mens antallet af AKU-ledige, der modtog aktiveringstilbud, er faldet med 8.000. Antallet af AKU-ledige, der ikke var bruttoledige steg lidt, idet AKU ledige, der samtidig er studerende, er steget med 3.000, og øvrige AKU-ledige er steget med 2.000.

15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2020

 

Ikke-sæsonkorrigerede tal

Sæsonkorrigerede hovedtal

 

Antal

Usikkerhed

2. kvt. 2019
- 2. kvt. 2020

Antal

1. kvt. 2020
- 2. kvt. 2020

 

1.000 personer

15-64-årige i alt

3700

-6

...

...

I arbejdsstyrken

2887

±16

-34

2886

-48

Beskæftigede i alt

2733

±15

-48

2727

-61

15-24-årige

378

-22

25-34-årige

576

9

35-44-årige

575

-28

45-54-årige

680

-6

...

...

55-64-årige

525

1

AKU-ledige

153

±11

13

159

12

Nettoledige

70

±6

17

Aktiverede

2

±1

-8

Studerende

32

±5

3

Øvrige AKU-ledige

50

±8

2

Uden for arbejdsstyrken

813

±16

28

813

39

Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aku100K, aku110k, aku230k og aku510k.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt.

Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Trods disse foranstaltninger medførte COVID-19 nedlukningen afskedigelse af mange lønmodtagere. For mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, og på trods af hjælpepakken til dækning af omsætningsnedgang blev selvstændige virksomheder lukket. 

I perioden fra 12. marts til 26. maj ophørte jobcentrene med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Både i den forholdsvis lille del af første kvartal og den store del af andet kvartal, hvor dette var gældende, har det givetvis reduceret stigningen i antallet af AKU-ledige i forhold til, hvad COVID-19 nedlukningen ellers ville have betydet, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. august 2020 - Nr. 310

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. november 2020

Kontakt

Kilder og metode

AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på www.dst.dk/saesonkorrektion.
AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation