BNP-vækst på 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019
Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten holdtes særligt oppe af fremgang i privatforbruget. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint under BNP-indikatorens bud. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,2 pct. og væksten var især trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1, Bureau of Economic Analysis og Eurostat, pr. 28. februar 2019.Afdæmpet kvartalsvækst i EU
Den danske BNP-vækst lå lidt over væksten i EU på 0,1 pct. i fjerde kvartal, mens væksten i USA var 0,5 pct. For hele året 2019 lå fremgangen i den danske BNP-vækst lidt under væksten USA på 2,3 pct., mens den for EU's vedkommende var 1,4 pct.
Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal
Med en vækst på 1,3 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 1,9 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,6 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under Særlige forhold.
Fald i eksporten i fjerde kvartal
Den samlede eksport faldt med 0,5 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i vareeksporten på 0,8 pct. Eksporten af tjenester steg med 0,1 pct. Der var ligeledes en lille fremgang i importen på 0,1 pct. Importen af varer faldt med 1,6 pct., mens importen af tjenester steg med 2,8 pct. Nettoeksporten var høj for hele året, idet den samlede eksport og import steg med hhv. 1,9 pct. og 0,2 pct.
Fremgang i investeringerne
De faste bruttoinvesteringer steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal. Investeringsfremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,9 pct.
Stigning i beskæftigelse og fald i timer
Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., og i samme periode faldt de præsterede timer med 0,5 pct. Beskæftigelsen er dermed uændret i forhold til beskæftigelsesindikatoren, som blev offentliggjort sammen med BNP-indikatoren. Beskæftigelsen steg med 1,2 pct. i 2019, og de præsterede timer steg med 1,1 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2019 |
|||||
|
4. kvt. |
4. kvt. |
1.-4. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
Løbende |
Sæsonkorrigeret realvækst |
||||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
|||
|
mia. kr. |
pct. |
||||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
599,6 |
1,8 |
2,2 |
1,1 |
0,5 |
0,2 |
Import af varer og tjenester |
292,4 |
1,6 |
0,2 |
0,7 |
0,3 |
0,1 |
Import af varer |
171,8 |
0,3 |
0,7 |
-1,0 |
1,3 |
-1,6 |
Import af tjenester |
120,6 |
3,6 |
-0,6 |
3,6 |
-1,3 |
2,8 |
Forsyning i alt |
892,0 |
1,7 |
1,6 |
1,0 |
0,4 |
0,1 |
Eksport af varer og tjenester |
335,5 |
1,3 |
1,9 |
4,3 |
1,0 |
-0,5 |
Eksport af varer |
205,9 |
3,0 |
6,5 |
4,6 |
1,1 |
-0,8 |
Eksport af tjenester |
129,6 |
-1,2 |
-5,1 |
4,0 |
1,0 |
0,1 |
Privatforbrug |
281,0 |
2,9 |
1,9 |
0,6 |
0,4 |
1,3 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
273,0 |
3,0 |
1,9 |
0,6 |
0,4 |
1,3 |
Køb af køretøjer |
9,8 |
10,0 |
2,4 |
-15,2 |
9,2 |
1,6 |
Andre varer |
114,2 |
1,7 |
0,8 |
0,5 |
0,1 |
1,3 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
149,0 |
3,6 |
2,7 |
1,9 |
0,1 |
1,3 |
Tjenester i alt |
151,5 |
3,6 |
2,6 |
1,2 |
0,2 |
1,6 |
Turistindtægter (-) |
-12,9 |
4,7 |
2,0 |
-0,8 |
-0,2 |
-2,0 |
Turistudgifter (+) |
10,3 |
5,0 |
3,2 |
9,3 |
-1,5 |
-1,1 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
8,0 |
0,2 |
0,9 |
0,0 |
-0,3 |
0,2 |
Offentlige forbrugsudgifter |
145,3 |
1,4 |
0,6 |
0,2 |
0,2 |
0,9 |
Bruttoinvesteringer |
130,2 |
0,6 |
1,2 |
-3,9 |
-1,8 |
-1,8 |
Faste bruttoinvesteringer |
136,4 |
6,2 |
2,9 |
-1,0 |
-0,1 |
0,5 |
Boliger |
31,7 |
3,3 |
8,0 |
2,4 |
-4,8 |
2,3 |
Andet byggeri og anlæg |
35,0 |
2,0 |
7,6 |
1,4 |
3,0 |
-5,0 |
Maskiner, transportmidler mv. |
35,3 |
12,9 |
-5,7 |
-6,5 |
0,9 |
4,4 |
Intellektuelle rettigheder |
34,4 |
6,5 |
3,6 |
-0,7 |
0,1 |
0,5 |
Lagerforøgelser mv.3 |
-6,2 |
-1,4 |
-0,4 |
-0,7 |
-0,4 |
-0,5 |
Lagerforøgelser3 |
-6,9 |
-1,4 |
-0,3 |
-0,7 |
-0,4 |
-0,5 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,7 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
556,5 |
2,0 |
1,4 |
-0,6 |
-0,2 |
0,5 |
Endelig anvendelse i alt4 |
892,0 |
1,7 |
1,6 |
1,2 |
0,3 |
0,1 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1052 |
0,3 |
1,1 |
0,1 |
0,4 |
-0,5 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
3017 |
1,0 |
1,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2019
Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første, andet og tredje kvartal 2019. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal og revideret op med 0,1 procentpoint i andet kvartal og tredje kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, energiproduktion, produktion i bygge og anlæg, samt offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik 2019:482 fra 20. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2019
Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.
I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet kan ændringer i data fra version til version findes.
Landbrug
Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,0 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata er realvæksten i det offentlige forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,6 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet Måling af realvæksten i det offentlige forbrug.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. februar i Betalingsbalancen over for udlandet december 2019.
Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet
I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020.
Nyt fra Danmarks Statistik
28. februar 2020 - Nr. 75
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2020
Kontakt
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
- Henning Elberg Jørgensen, tlf. 21 78 12 42
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.