Højest vækst i indkomsterne i de store byer

Regionale regnskaber 2018

I 2018 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 6.200 kr. i Hovedstadsområdet svarende til 3,3 pct. og med 5.600 kr. i Østjylland svarende til 3,2 pct. På landsplan var væksten 2,9 pct., hvilket svarer til 5.100 kr. Det er således i områderne omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet den største fremgang i indkomsterne i forhold til 2017.

Også pæn fremgang på Fyn

Det er ikke kun i områderne omkring København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster. På Fyn steg den gennemsnitlige disponible indkomst med 2,9 pct., hvilket svarer til 4.900 kr. Dog er Fyn stadig den landsdel, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er lavest. I 2018 havde den gennemsnitlige fynbo 173.500 kr. til rådighed til forbrug, opsparing og investering. I Hovedstadsområdet havde man 194.300 kr. og i Aarhus 180.600 kr.

Stigende lønindkomster hovedårsag til fremgang i disponible indkomster

De disponible indkomster består bl.a. af virksomhedsoverskud, løn- og formueindkomster og sociale overførsler, som fratrækkes bl.a. skatter og pensionsbidrag. Udviklingen i lønindkomsterne er den væsentligste bidragsyder til udviklingen i de disponible indkomster. Indbyggerne i de oven for nævnte landsdele oplevede en højere fremgang i lønindkomsterne end i de øvrige landsdele. I Hovedstadsområdet og Østjylland steg lønindkomsterne pr. indbygger med 2,7 pct., og på Fyn var stigningen 3,0 pct. Udviklingen i lønindkomsterne pr. indbygger påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsesgraden - dvs. antallet af beskæftigede i forhold til indbyggertallet - og af udviklingen i uddannelsesniveauet, idet højtuddannede har højere lønindkomster.

Få virksomheder har stor betydning for den regionale BNP-vækst

I Hovedstadsområdet er BNP i gennemsnit steget med 3,4 pct. årligt de sidste fire år, når der korrigeres for prisudvikling. Også i Østjylland har væksten været høj med en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct. Den forholdsvis høje vækst i Østjylland kan bl.a. forklares af et ændret regnskabsprincip fra 2016 for en enkelt virksomhed inden for branchen erhvervsservice, der betyder, at indkomst, der indtil 2015 blev registreret som overskud i datterselskaber, fra 2016 registreres som royaltybetalinger. I 2017 påvirkede betalingen for brugen af et danskejet patent i en enkelt virksomhed inden for branchen erhvervsservice væksten i Hovedstadsområdet positivt. Enkelte store virksomheders aktiviteter kan således have stor indflydelse på den regionale BNP-vækst.

BNP måler produktionen på arbejdsstedet

Hvor de disponible indkomster viser, hvor meget indbyggerne i landsdelene tjener, viser det regionale BNP, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i Regionale regnskaber 2018 i serien Nationalregnskab og betalingsbalance 2019:12 (Statistiske Efterretninger).

Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018

Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018. Tidligere offentliggjorte tal for 2016 og 2017 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med Nationalregnskab november-version 2018, som blev offentliggjort 7. november 2019, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2016 samt foreløbige opgørelser for 2017 og 2018.