Større vækst i bunden af indkomstskalaen

Indkomster for personer 2018 indkomstfordeling

For første gang siden 2012 er indkomsten fra 2017 til 2018 vokset relativt mere i bunden end i toppen. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst voksede med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Den var i 2018 på 10.800 kr. om måneden i ækvivaleret disponibel indkomst. Man skulle have over 36.000 kr. om måneden for at tilhøre de 10 pct. med flest midler til forbrug eller opsparing, hvilket var 1,7 pct. højere end året før. Ses der bort fra nederst og øverst i indkomstskalaen, har der været en jævn indkomststigning over hele linjen på tæt ved 2 pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/ifor21 korrigeret med www.statistikbanken.dk/pris8.

Faldende indkomstulighed

Når den procentvise vækst i indkomsten er større i bunden end i toppen, bliver uligheden målt på indkomster mindre. Det afspejles også i både P90/10-raten (forholdet mellem 1. og 9. decilgrænse) og ginikoefficienten, som begge bliver lidt mindre. Ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018, mens P90/P10-raten faldt fra 3,33 til 3,31. Faldet i indkomstuligheden i 2018 var dog ikke stort nok til at matche stigningen i hvert af de foregående år.

Den demografiske udvikling påvirker indkomstuligheden

En stor del af de laveste indkomstgrupper udgøres af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere på integrationsydelse. Den positive udvikling i de laveste indkomster i 2018 skyldes blandt andet, at antallet af 18-25-årige ikke længere vokser efter en årrække, hvor denne gruppe har været i stor vækst. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en del personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år til år. For blandt andet studerende og nogle arbejdsløse er perioden med relativt lave indkomster ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis varige sociale forskelle.

Flere er kommet i arbejde

Herudover kan også stigende beskæftigelse og et fald i antallet af personer, som modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse have bidraget til udviklingen. Ligeledes kan senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have positiv indvirkning på indkomstuligheden, da de fleste pensionister uden andre indkomstkilder end pensionen befinder sig i 2. og 3. indkomstdecil. I de foregående år har indkomsten udviklet sig negativt i nederste del af indkomstskalaen. Det kan blandt andet tilskrives indførelsen af først integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet.

Færre personer lever i lavindkomstfamilier

Andelen af personer i lavindkomstfamilier faldt lidt i 2018. Andelen, som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, faldt fra 8,8 pct. til 8,7 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst i det pågældende år. Indikatoren giver herved et indtryk af udviklingen i andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det, som er almindeligt i Danmark.

Bæredygtighed og relativ fattigdom

Relativ fattigdom er den mest benyttede af i alt tre indikatorer til opfølgning på FN's bæredygtighedsmål 1.2. Indikatoren for relativ fattigdom defineres som lavindkomstgruppen, hvor der ses bort fra familier, hvor personen med højest indkomst er studerende og familier med en formue over 50 pct. af indkomstmedianen ekskl. pensioner. Indikatoren viser et fald i antallet af relativ fattige fra 254.000 til 250.500 personer fra 2017 til 2018, hvilket svarer til 4,4 pct. af befolkningen.

Flere penge til forbrug eller opsparing

Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 235.300 kr. i 2018. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2017.