Gå til sidens indhold

BNP steg med 0,8 pct. i andet kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i andet kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten holdes oppe af fremgang i eksportsektoren og privatforbruget. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,1 pct. i forhold til første halvår 2018. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,2 pct.

BNP i Danmark, EU og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeretKilde: Danmarks Statistik, Bureau of Economic Analysis og Eurostat, pr. 28. august.

Højdespringer i internationalt regi

Med internationale briller ligger den danske BNP-vækst højt i årets andet kvartal. Til sammenligning var væksten i USA på 0,5 pct., mens væksten i EU landede på 0,2 pct., hvor Tyskland viste et fald på 0,1 pct. i BNP i andet kvartal. Væksten for første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018 blev 2,5 pct. i USA og 1,4 pct. i EU, hvor Danmarks ditto var 2,1 pct. Der er dog tegn på, at usikre internationale forhold er ved at smitte af på dansk økonomi. På trods af en samlet stigning i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, faldt både industriens produktion og vareeksporten i juni. Lønmodtagerbeskæftigelse og ledigheden har også udviklet sig svagt i de seneste måneder. Ses der fremad, peger den samlede tillidsindikator for Danmark og EU som helhed på fald.

Høj eksport bidrager markant til væksten

Trods fald i vareeksporten i juni steg den samlede eksport med 3,3 pct. i andet kvartal. Der var både fremgang i eksport af varer og tjenester, og dermed var det eksporten som bidrog mest til BNP-væksten. Importen faldt derimod med 0,2 pct., hvilket især dækker over en tilbagegang i vareimporten på 1,4 pct.

Stigning i privatforbrug på trods af svagt bilkøb

Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Her bidrog energi- og detailforbruget særligt til den positive vækst. Forbrugsvæksten skal dog ses i lyset af et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal. Uden bilkøb steg forbruget med 1,1 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal.

Tilbagegang i investeringerne

Andet kvartal bød på et fald på 0,9 pct. i de faste bruttoinvesteringer. Der var en stigning i byggeri og intellektuelle rettigheder, imens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage. Faldet i investeringer i transportmidler skal ses i lyset af de store udsving i investeringer i skibe siden andet kvartal 2018.

Stigning i beskæftigelse og timer

Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. og samme perioden er de præsterede timer steget med 0,2 pct. Beskæftigelsen er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til beskæftigelsesindikatoren. Siden første halvår 2018 er beskæftigelsen steget med 1,4 pct. og de præsterede timer med 1,1 pct. Beskæftigelsen har nået 3 mio. personer i 2019 og er dermed den højeste nogensinde.

Danmarks nationalregnskab

 

2019

 

2. kvt.

2. kvt.

1.-2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

579,9

2,3

2,1

0,2

0,8

Import af varer og tjenester

277,5

-4,4

-2,8

0,9

-0,2

Import af varer

165,2

-5,8

-3,2

0,6

-1,4

Import af tjenester

112,3

-2,1

-2,0

1,4

1,6

Forsyning i alt

857,4

0,0

0,5

0,4

0,4

Eksport af varer og tjenester

321,3

6,0

3,8

0,1

3,3

Eksport af varer

206,8

10,4

8,0

1,6

3,5

Eksport af tjenester

114,5

-1,6

-3,5

-2,5

2,9

Privatforbrug

267,5

0,8

0,8

0,3

0,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

259,1

0,8

0,8

0,3

0,4

Køb af køretøjer

10,5

-12,0

-4,7

16,9

-15,9

Andre varer

103,0

1,1

0,1

-1,1

1,6

Tjenester i alt inkl. turisme

145,7

1,6

1,6

0,1

0,8

Tjenester i alt

148,1

1,8

1,9

0,2

0,7

Turistindtægter (-)

-14,7

2,0

1,1

-0,3

-1,2

Turistudgifter (+)

12,2

0,0

-2,0

-0,3

3,3

NPISH forbrugsudgifter2

8,5

0,6

0,9

0,1

0,0

Offentlige forbrugsudgifter

139,0

0,3

0,0

0,0

0,3

Bruttoinvesteringer

129,6

-14,0

-6,9

1,6

-3,1

Faste bruttoinvesteringer

122,3

-11,9

-6,2

1,8

-0,9

Boliger

28,1

2,9

3,3

1,8

0,5

Andet byggeri og anlæg

33,2

3,8

5,9

-0,4

2,9

Maskiner, transportmidler mv.

31,2

-36,8

-24,0

3,1

-7,9

Intellektuelle rettigheder

29,8

-1,2

-1,8

2,8

1,6

Lagerforøgelser mv.3

7,3

-0,4

0,0

0,0

-0,5

Lagerforøgelser3

6,7

-0,3

0,0

0,0

-0,5

Nettoansk. af værdigenstande3

0,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

536,1

-3,2

-1,3

0,5

-0,5

Endelig anvendelse i alt4

857,4

0,1

0,5

0,4

0,9

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1034,8

1,0

1,1

0,3

0,2

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

3019,6

1,4

1,4

0,5

0,3

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019. Der er ikke ændret i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2019, revideret. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Sæsonkorrektion og påsken

Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i Nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet Måling af realvæksten i det offentlige forbrug. Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i Nationalregnskabet 2018 november-version, som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Firmaernes køb og salg

Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over Firmaernes køb og salg juni 2019 offentliggøres først 13. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for handel, information og kommunikation, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, erhvervsservice og kultur, fritid og anden service, som er påvirket af usikkerhed i Firmaernes køb og salg.

Byggeri

Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i Betalingsbalancen over for udlandet juni 2019.

Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017

Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017.

Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet

I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

30. august 2019 - Nr. 311

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2019

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation