Gå til sidens indhold

Mange mindre virksomheder er reelt del af koncern

Koncerner i Danmark 2016

Ændret 12. oktober 2018 kl. 08:00

Efter offentliggørelsen er der foretaget revision af udgivelsen, da en betydende koncern ikke var med i datamaterialet til opgørelsen. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Omkring 60.000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er) indgik i en koncernrelation i Danmark i 2016. Det svarer til 42 pct. af alle aktive SMV'er i de private byerhverv (undtaget personligt ejede virksomheder) i 2016. Disse SMV'er i koncerner stod for 62 pct. af den samlede beskæftigelse i gruppen, svarende til 467.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid). En koncern består af to eller flere firmaer (moder- og datterselskaber), hvor moderselskabet kontrollerer datterselskaberne.

Små og mellemstore virksomheder og deres fuldtidsansatte efter tilknytning. 2016

SMV'er i store koncerner skaber større omsætning pr. ansat

Over 2.200 firmaer, der normalt betragtes som små og mellemstore virksomheder, indgik i en stor koncern med 250 eller flere fuldtidsansatte i 2016. Man kan derfor i disse tilfælde ikke tale om små uafhængige firmaer, men store koncerner der har valgt at organisere sig i flere mindre selskaber. Hvis man ser på, hvor stor omsætning hver enkelt ansat genererer, viser der sig en stor forskel, hvor små og mellemstore virksomheder i store koncerner har markant større omsætning pr. ansat.

Gennemsnitlig omsætning pr. fultidsansat
for SMV'er efter tilknytning. 2016


Koncern tilknytning

Omsætning pr. fuldtidsansatte

 

kr.

Lille koncern

2310849

Mellemstor koncern

2662913

Stor koncern

4610032

Ikke koncern

2379409

Ny kilde

Fra 2015 har danske selskaber registreret deres ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen. Dette medfører langt bedre data om koncernrelationer, hvilket i perioden 2015 og 2016 er indarbejdet i Koncernstatistikken. Det medfører flere og mere korrekte oplysninger om ejerforhold mellem selskaber, hvilket i sig selv kan have givet anledning til en stigning i det samlede antal koncerner. Man skal derfor være påpasselig med at sammenligne de aktuelle tal med tidligere år.

Flest små koncerner

Der var 38.624 koncerner i Danmark i 2016. Af dem var 33.422 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte i 2016. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 16 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 134.242 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 34 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,3 pct. af alle koncerner.

Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen

 

Koncerner

Fuldtidsansatte

 

2014

2015

2016

2014

2015

2016

 

antal

Fuldtidsansatte i koncernen

 

 

 

 

 

 

I alt

35219

35657

38624

795032

803799

844400

0

5874

6605

7010

-

..

..

1

6066

7846

8699

6066

8980

9896

2-9

14030

12592

13627

63010

61430

66427

10-19

4303

3763

4086

58235

52762

57302

20-49

2942

2816

3073

88363

86173

93955

50-99

965

975

1026

65614

67118

70818

100-999

942

957

1003

243045

245075

262483

1.000 og derover

97

103

100

270699

281730

282901

Flere end 100.000 firmaer i koncern

109.279 firmaer indgik i koncernrelationer i 2016. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 14 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2016. Disse 14 koncerner bestod tilsammen af 1.093 firmaer og beskæftigede mere end 12.500 fuldtidsansatte.

Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2016



 

Koncerner

 

Fuldtidsansatte

 

Firmaer
i koncern
 

Fuldtidsansatte
pr. firma
i koncern

 

antal

Firmaer i koncernen

 

 

 

 

I alt

38624

844400

109279

8

2

24569

190220

49138

4

3-5

12240

277916

41939

7

6-9

1277

117177

8886

13

10-19

420

122919

5384

23

20-49

104

123592

2839

44

50 og derover

14

12576

1093

12

Nyt fra Danmarks Statistik

25. september 2018 - Nr. 363

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. oktober 2019

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation