Første kvartal bød på afdæmpet vækst
Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Det er kombinationen af et stort fald i nettoeksporten og en svag udvikling i forbruget, offentligt og privat, der holder vækstraten nede. Siden første kvartal 2018 er BNP steget med 2,2 pct. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i første kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer.
Kilde: Danmarks Statistik, Bureau of Economic Analysis og Eurostat, pr. 28. maj.Svagere kvartalsvækst end i EU og USA
Der var en BNP-vækst på 0,5 pct. i EU og på 0,8 pct. i USA i første kvartal. Årsvæksten - som er væksten i forhold til samme kvartal sidste år - i EU og USA er opgjort til hhv. 1,5 pct. og 3,2 pct. For Danmarks vedkommende er den tilsvarende årsvækst opgjort til 2,2 pct.
Udenrigshandel bidrager negativt til væksten
Eksporten steg med 0,5 pct. i første kvartal, især trukket af vareeksporten. Importen steg samlet med 3,7 pct. i første kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 2,5 pct. og en endnu større stigning i tjenesteimporten på 5,7 pct. Samlet set bidrog eksporten med 0,3 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal, mens importen bidrog negativt med 1,7 procentpoint.
Privatforbruget trækkes op af bilkøb, ned af energiforbrug
Privatforbruget steg med 0,4 pct. i første kvartal. Forbrugsvæksten blev i store træk holdt oppe af bilkøbet, som steg med 16,4 pct. i første kvartal. Et fald i forbruget af energi trak dog i modsat retning. Fraregnet energiforbrug og bilkøb steg forbruget således kun med 0,2 pct. i første kvartal. Årsvæksten i privatforbruget på 3,1 pct. ser dog knapt så svag ud. Det offentlige forbrug faldt med 0,2 pct. i første kvartal. Siden første kvartal 2018 er det offentlige forbrug faldet med 0,4 pct.
Investeringerne bidrager positivt i første kvartal
Bruttoinvesteringerne steg med 4,4 pct. i første kvartal. Investeringernes bidrag til væksten var omtrent ligeligt fordelt på faste bruttoinvesteringer og lagerinvesteringer. Forklaringen på disse stigninger skal i nogen grad findes i øgede skibsinvesteringer og en stigning i industriens lagre. Siden første kvartal 2018 er de samlede bruttoinvesteringer steget med 2,8 pct. og heraf er de faste bruttoinvesteringer faldet med 0,6 pct. i perioden.
Stigning i beskæftigelse og timer
Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. Siden første kvartal 2018 er beskæftigelsen steget med 1,5 pct. og de præsterede timer med 1,1 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2019 |
2018 |
2019 |
||
|
1. kvt. |
1. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
552,3 |
2,2 |
0,4 |
0,9 |
0,2 |
Import af varer og tjenester |
275,3 |
0,6 |
-5,2 |
-0,9 |
3,7 |
Import af varer |
170,4 |
-0,3 |
-7,7 |
1,6 |
2,5 |
Import af tjenester |
104,9 |
2,1 |
-1,0 |
-4,9 |
5,7 |
Forsyning i alt |
827,6 |
1,7 |
-1,4 |
0,3 |
1,3 |
Eksport af varer og tjenester |
305,4 |
2,8 |
1,3 |
1,1 |
0,5 |
Eksport af varer |
200,2 |
5,1 |
1,5 |
2,9 |
0,7 |
Eksport af tjenester |
105,1 |
-1,1 |
1,1 |
-2,2 |
0,0 |
Privatforbrug |
263,9 |
1,0 |
0,0 |
0,4 |
0,4 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
255,7 |
1,1 |
0,0 |
0,4 |
0,4 |
Køb af køretøjer |
12,1 |
3,1 |
-5,4 |
-3,3 |
16,4 |
Andre varer |
100,8 |
-0,6 |
0,4 |
0,1 |
-1,1 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
142,8 |
2,1 |
0,0 |
0,9 |
0,3 |
Tjenester i alt |
141,7 |
2,2 |
0,1 |
1,0 |
0,3 |
Turistindtægter (-) |
-9,3 |
0,0 |
-0,5 |
0,2 |
-0,3 |
Turistudgifter (+) |
10,3 |
-1,1 |
0,1 |
-1,9 |
1,2 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
8,2 |
1,0 |
-0,1 |
0,7 |
0,0 |
Offentlige forbrugsudgifter |
134,0 |
-0,4 |
-0,4 |
0,5 |
-0,2 |
Bruttoinvesteringer |
124,4 |
2,8 |
-12,6 |
-1,1 |
4,4 |
Faste bruttoinvesteringer |
116,0 |
-0,6 |
-12,2 |
-1,0 |
1,8 |
Boliger |
26,6 |
3,6 |
0,3 |
0,4 |
2,1 |
Andet byggeri og anlæg |
28,0 |
8,1 |
0,5 |
0,0 |
-0,9 |
Maskiner, transportmidler mv. |
32,1 |
-11,7 |
-35,2 |
1,7 |
3,1 |
Intellektuelle rettigheder |
29,3 |
0,3 |
-1,5 |
-6,0 |
3,3 |
Lagerforøgelser mv.3 |
8,4 |
0,9 |
-0,2 |
0,0 |
0,5 |
Lagerforøgelser3 |
7,8 |
0,9 |
-0,2 |
0,0 |
0,5 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,6 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
522,3 |
1,1 |
-3,4 |
0,1 |
1,1 |
Endelig anvendelse i alt4 |
827,6 |
1,7 |
-1,7 |
0,5 |
0,9 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1022 |
1,1 |
0,2 |
0,3 |
0,3 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2967 |
1,5 |
0,3 |
0,4 |
0,5 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal for første kvartal 2019 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2018, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Sæsonkorrektion og påsken
Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
Landbrug
Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2018 og 2019, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Der indarbejdes nye oplysninger for produktionsværdi og værditilvækst i 2018 som helhed i Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019, revideret, der offentliggøres 28. juni 2019.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i Nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af Nationalregnskabet.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2018 og 2019 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.
Byggeri
Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i Byggevirksomheden, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. maj i Betalingsbalancen over for udlandet marts 2019.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. maj 2019 - Nr. 208
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. juni 2019
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.