Gå til sidens indhold

Lønsummen steg mest i det private

Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2018

Lønsummen steg med 2,6 pct. fra første til andet kvartal 2018 i sektorgruppen virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder. Det er dobbelt så stor en stigning som i offentlig forvaltning og service, hvor lønsummen steg med 1,3 pct. Den samlede lønsum steg med 2,2 pct. Der var et tilsvarende mønster mht. beskæftigelsesudviklingen, idet beskæftigelsen i virksomheder og organisationer steg med 0,5 pct., mens beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med 0,2 pct. Samlet set var der en beskæftigelsesfremgang på 0,4 pct. i andet kvartal 2018 i forhold til kvartalet før. Derimod var udviklingen i antallet af arbejdstimer ens i de to sektorgrupper, idet antallet af præsterede timer steg med 0,6 pct. i begge grupper. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.

Udvikling fra 1. kvt. 2018 til 2. kvt. 2018, sæsonkorrigeret

Landbrug, skovbrug og fiskeri samt information og kommunikation førte an

Branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri havde den største vækst i lønsummen med 5,2 pct. fra første til andet kvartal 2018. Information og kommunikation havde den næststørste stigning i lønsummen med 4,9 pct. Offentlig administration, undervisning og sundhed havde den mindste vækst i lønsummen, idet lønsummen i denne branchegruppe steg med 1,5 pct.

Beskæftigelsen steg mest i erhvervsservice samt i finansiering og forsikring

Erhvervsservice og finansiering og forsikring havde de største relative stigninger i antallet af beskæftigede fra første til andet kvartal 2018, idet beskæftigelsen i begge brancher steg med 0,8 pct. Det svarer til 2.600 personer i erhvervsservice og 700 personer i finansiering og forsikring. Handel og transport mv. havde den største absolutte vækst i beskæftigelsen, idet antallet af beskæftigede steg med 3.000 personer. På grund af branchegruppens størrelse svarer dette kun til en stigning på 0,4 pct.

Flere præsterede timer i landbrug, skovbrug og fiskeri

Antallet af præsterede timer steg mest i branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor præsterede timer steg med 3,6 pct. Information og kommunikation havde den næststørste stigning i antallet af præsterede timer med en stigning på 1,5 pct. Ejendomshandel og udlejning havde det største fald i antallet af præsterede timer, idet arbejdstimerne her faldt med 0,8 pct. fra første til andet kvartal 2018.

Arbejdstidsregnskabet. 2. kvt. 2018 og relativ ændring i forhold til 1. kvt. 2018, sæsonkorrigeret

 

Gnsntl. antal
beskæftigede

 

Præsterede
arbejdstimer

 

Lønsum for
lønmodtagere

 

antal

pct.

 

1.000

pct.

 

mio. kr.

pct.

I alt

2920601

0,4

 

990255

0,6

 

287003

2,2

Virksomheder og organisationer1

2097521

0,5

 

721386

0,6

 

203400

2,6

Offentlig forvaltning og service2

823080

0,2

 

268869

0,6

 

83603

1,3

Landbrug, skovbrug og fiskeri

73217

0,2

 

26878

3,6

 

3306

5,3

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

337500

0,1

 

127888

-0,5

 

42377

3,0

Bygge og anlæg

177919

0,6

 

69723

0,2

 

17582

2,2

Handel og transport mv.

721367

0,4

 

222868

0,8

 

57656

2,1

Information og kommunikation

114726

0,7

 

41728

1,5

 

15288

4,9

Finansiering og forsikring

81603

0,8

 

29686

1,0

 

14676

2,2

Ejendomshandel og udlejning

48057

0,2

 

16896

-0,8

 

4111

2,4

Erhvervsservice

338153

0,8

 

120431

0,8

 

34507

2,2

Offentlig administration, undervisning og sundhed

888406

0,3

 

292367

0,7

 

88014

1,5

Kultur, fritid og anden service

134708

0,3

 

39310

0,8

 

9486

1,5

Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker.

1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.
2 Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt. Læs mere i statistikdokumentationen afsnit om præcision og pålidelighed, kvalitetsvurdering.

Nyt fra Danmarks Statistik

14. september 2018 - Nr. 345

Hent som PDF
Næste udgivelse: 14. december 2018

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation