Vallensbæk har de yngste biler, Samsø de ældste
Motorparken 1. januar 2018
Den laveste gennemsnitsalder for husholdningsejede biler findes i Vallensbæk Kommune med 7,7 år, mens Samsø har den højeste med 13,6 år. Den gennemsnitlige personbil er 8,8 år gammel ved årsskiftet, hvilket er 0,1 år mindre end for et år siden og et halvt år mindre end for fem år siden. Husholdningernes biler er i gennemsnit 9,4 år, mens erhvervenes biler, herunder biler til leasing, er 3,6 år.
Fem gange så mange personbiler som i 1962
Flere end fem gange så mange personbiler kører rundt på de danske veje ved årsskiftet 2017-2018 som i 1961-1962. Bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 i 1962 til 2.530.000 i dag. Nettotilvæksten på 64.500 biler i 2017 betyder, at bestanden af personbiler er steget med 2,6 pct. i løbet af året.
Selv om de private husholdninger de seneste år kun har stået for halvdelen af nyregistreringerne - faldende fra to tredjedel i 1990'erne med fremkomsten af leasing - ejer de 90 pct. af personbilerne, mens erhvervene har de resterende 10 pct. Det er et lille fald for husholdningerne og en tilsvarende lille stigning for erhvervene siden 2013-2014. Trods en stor procentvis stigning i salget af især el- og hybridbiler, udgør de kun 0,4 pct. af alle personbiler.
Færre erhvervskøretøjer, flere personbiler
Den samlede bestand af motorkøretøjer er på 3.183.000 stk. ved årsskiftet. Siden 2013-2014 er bestanden vokset med 248.000 køretøjer eller 8 pct. Der er kommet flere personbiler, busser, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre køretøjer. I absolutte tal er der 4.100 færre erhvervskøretøjer og 252.000 flere personbiler.
Personbilerne udgør mere end tre fjerdedel af motorkøretøjerne
Personbilerne dominerer med 79 pct. af motorkøretøjerne, mens varebilerne udgør 12 pct. Motorcykler og knallert-45 udgør 6 pct., og busser og lastbiler mv. resten.
Bestanden af øvrige køretøjer er på 1.299.000 stk., og den består primært af 972.000 små påhængsvogne (trailere < 2 ton), heraf 693.300 husholdningsejede trailere < 1 ton, samt 131.000 campingvogne.
Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar
|
2000 |
2002 |
2004 |
2006 |
2008 |
2010 |
2012 |
2014 |
2016 |
2018 |
|
antal år |
|||||||||
Gnsn. alder |
8,2 |
8,6 |
9,1 |
9,1 |
9,1 |
9,3 |
9,3 |
9,2 |
9,0 |
8,8 |
Middellevetid1 |
15,9 |
17,3 |
16,8 |
17,0 |
16,4 |
17,8 |
15,4 |
16,1 |
15,4 |
14,8 |
1 For 0-årige personbiler. |
Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2014 |
|
antal |
pct. |
||||
Alle køretøjer i alt |
4133714 |
4203019 |
4287269 |
4391971 |
4482305 |
8,4 |
Motorkøretøjer i alt |
2935195 |
2981111 |
3040585 |
3118571 |
3183024 |
8,4 |
Personbiler |
2278121 |
2329578 |
2390823 |
2465538 |
2530047 |
11,1 |
Benzin |
1623238 |
1639695 |
1666621 |
1701550 |
1736427 |
7,0 |
Diesel |
653290 |
686869 |
715628 |
754054 |
782859 |
19,8 |
El, gas, hybrid (plug-in) mv. |
1593 |
3014 |
8018 |
8833 |
8984 |
464,0 |
Busser |
13270 |
13408 |
13383 |
13417 |
13482 |
1,6 |
Varebiler |
402352 |
397825 |
395649 |
397001 |
395548 |
-1,7 |
Heraf privat godstransport1 |
90946 |
89887 |
88388 |
85967 |
80906 |
-11,0 |
Lastbiler |
29215 |
28628 |
28309 |
28326 |
28261 |
-3,3 |
Sættevognstrækkere |
12858 |
12867 |
13127 |
13640 |
14130 |
9,9 |
Motorcykler |
150360 |
151542 |
153411 |
156311 |
158377 |
5,3 |
Knallert-45 |
47716 |
45970 |
44624 |
43111 |
41983 |
-12,0 |
Brand- og redningskøretøjer2 |
1303 |
1293 |
1259 |
1227 |
1196 |
-8,2 |
Øvrige køretøjer i alt |
1198519 |
1221908 |
1246684 |
1273400 |
1299281 |
8,4 |
Påhængsvogne indtil 2 ton |
876548 |
899081 |
922554 |
948078 |
972120 |
10,9 |
Påhængsvogne over 2 ton |
49002 |
51908 |
55230 |
59107 |
63184 |
28,9 |
Sættevogne |
36903 |
37880 |
39149 |
40263 |
42164 |
14,3 |
Campingvogne |
141418 |
139654 |
137404 |
134768 |
131257 |
-7,2 |
Traktorer |
94648 |
93385 |
92347 |
91184 |
90556 |
-4,3 |
1 Må anvendes til privatkørsel. |
Nyt fra Danmarks Statistik
19. marts 2018 - Nr. 112
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. marts 2019
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
- Gustav Zachariassen, tlf. 20 27 98 75