Gå til sidens indhold

Overordnet fald i AKU-ledigheden

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018

I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Udviklingen i ledighedsprocenten, 15-64-årige, sæsonkorrigeret

Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed

Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct.

AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige,
ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018

Højest fuldførte uddannelsesniveau

Ledighedsprocent

 

pct.

Videregående uddannelser

3,9

Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse

4,2

Grundskole

7,7

Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed

I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct.

AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige,
ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018

 

Mænd

Kvinder

Forskel

 

pct.

procentpoint

I alt

4,9

5,1

0,2

15-24 år

11,7

10,3

-1,4

25-34 år

6,4

7,7

1,3

35-44 år

2,7

3,6

0,9

45-54 år

2,6

2,4

-0,2

55-64 år

3,2

3,0

-0,2

Nyt fra Danmarks Statistik

21. november 2018 - Nr. 435

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. februar 2019

Kontakt

Kilder og metode

AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på www.dst.dk/saesonkorrektion.
AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation