Danmark har 12,3 mio. svin
Svinebestanden 1. juli 2016
Den samlede svinebestand i Danmark var 0,6 pct. lavere 1. juli 2016 end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin.
Færre søer
I faktiske tal var der 998.000 søer 1. juli, hvilket er 3,2 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 574.000 andre drægtige søer og 204.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 218.000.
Der var 2.460.000 pattegrise, hvilket er et fald på 5,9 pct. Der var 5.718.000 smågrise - et fald på 1,0 pct., mens der var 2.903.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2,9 pct.
Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres og opfedes til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret godt 12 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på www.statistikbanken.dk/ani51. Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland.
Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2016
Der var 37 konkursramte svinebedrifter i første halvår af 2016 mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud. Det er tegn på, at den økonomiske situation er kraftigt forværret for mange svineproducenter.
I 2015 var det bedrifter kun med slagtesvin, som klarede sig økonomisk bedst, mens bedrifter med søer og smågriseproduktion klarede sig dårligst - se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:314, Regnskabsstatistik for landbrug 2015.
Antal konkursramte bedrifter
|
2013 |
2014 |
2015 |
1. halvår 2016 |
Bedrifter med avl af smågrise |
5 |
9 |
23 |
27 |
Bedrifter med produktion af slagtesvin |
8 |
11 |
8 |
10 |
Anm.: Specialkørsel fra konkursstatistikken. |
Svinebestanden
|
2015 |
2016 |
Ændring |
||||
|
1. juli |
1. okt. |
1. jan. |
1. april |
1. juli |
- 1. juli 2016 |
|
|
1.000 stk. |
pct. |
|||||
Svin i alt, faktiske tal |
12645 |
12856 |
12702 |
12418 |
12313 |
-332 |
-2,6 |
Avlsorner |
11 |
11 |
11 |
11 |
10 |
-1 |
-9,1 |
Søer i alt: |
1031 |
1023 |
1016 |
1000 |
998 |
-33 |
-3,2 |
Gylte |
191 |
186 |
191 |
186 |
186 |
-5 |
-2,6 |
Andre drægtige |
593 |
594 |
586 |
573 |
574 |
-19 |
-3,2 |
Diegivende |
210 |
209 |
205 |
206 |
204 |
-6 |
-2,9 |
Golde |
37 |
34 |
34 |
35 |
34 |
-3 |
-8,1 |
Udsættersøer og orner til slagtning |
6 |
6 |
7 |
7 |
6 |
0 |
0,0 |
Sopolte |
217 |
222 |
221 |
217 |
218 |
1 |
0,5 |
Pattegrise ved søerne |
2613 |
2589 |
2474 |
2474 |
2460 |
-153 |
-5,9 |
Fravænnede svin under 50 kg |
5777 |
5871 |
5826 |
5700 |
5718 |
-59 |
-1,0 |
Slagtesvin, 50 kg og derover |
2990 |
3134 |
3147 |
3009 |
2903 |
-87 |
-2,9 |
Svin i alt, sæsonkorrigerede tal |
12561 |
12778 |
12524 |
12594 |
12522 |
• |
• |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. august 2016 - Nr. 336
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. februar 2017
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
Kilder og metode
Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.