Fald i fuldført boligbyggeri fra højt niveau i 2. kvt.
Byggevirksomheden 3. kvt. 2018
Det samlede antal fuldførte boliger faldt med 22 pct. fra andet til tredje kvartal 2018. Til sammenligning steg antallet af fuldførte boliger med 40 pct. fra første til andet kvartal 2018. For det samlede fuldførte etageareal er faldet kun på 7 pct. fra andet til tredje kvartal 2018. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Denne offentliggørelse fokuserer som i sidste kvartal på det fuldførte byggeri, da der stadig er betydelig usikkerhed om tallene for det tilladte og især det påbegyndte byggeri for det seneste halvandet år. Det forventes, at der vil komme væsentlige opjusteringer af disse tal senere, når data er blevet registreret i BBR.
Øvrige indikatorer for bygge og anlæg antyder en blandet udvikling
Andre indikatorer indikerer såvel fremgang som tilbagegang. Beskæftigede ved bygge og anlæg 3. kvt. 2018 viser, at beskæftigelsen ved nybyggeri er steget med 4,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, og i Firmaernes køb og salg (FIKS33) ser vi et fald på 7 pct. i det indenlandske salg for opførelsen af bygninger (branche 41) fra juni til august 2018. Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2018 viser en stort set uændret sammensat konjunkturindikator fra juni til september 2018.
Færre beboelsesbygninger, men lidt flere erhvervsbygninger
Faldet, på 18 pct. i det samlede fuldførte etageareal til beboelsesbygninger i tredje kvartal 2018 i forhold til andet kvartal, skyldes nedgange for bygninger til etageboliger på 43 pct. og for bygninger til døgninstitutioner på 85 pct., ikke sæsonkorrigeret. På den anden side er det samlede fuldførte etageareal til erhvervsbygninger steget 4 pct. (primært avls- og driftsbygninger ved landbruget). For øvrige bygninger i samme periode er der tale om en blanding af mindre institutionsbyggeri og mere byggeri til undervisnings- og hospitalsformål.
Flere enfamiliehuse og færre etageboliger
Faldet på 22 pct. i det fuldførte boligbyggeri i tredje kvartal 2018 skal ses i lyset af den markante stigning på 75 pct. i fuldførelsen af etageboliger i andet kvartal. Antallet af fuldførte enfamiliehuse er modsat steget med 17 pct., som dækker over en stigninger i fuldførte stue- og parcelhuse (18 pct., ikke sæsonkorrigeret) og i række-, kæde- og dobbelthuse (22 pct., ikke sæsonkorrigeret). Faldet i fuldførte boliger i øvrige bygninger beror primært på et fald i fuldførte boliger i døgninstitutioner på 83 pct., ikke sæsonkorrigeret.
Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2017 |
2018 |
3. kvt. 2018 |
|||
|
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt.. |
2. kvt.. |
3. kvt.. |
2. kvt. 2018 |
|
1.000 m2 |
pct. |
||||
Påbegyndt |
1246 |
1197 |
1268 |
1085 |
1214 |
12 |
Beboelsesbygninger |
612 |
546 |
605 |
490 |
502 |
2 |
Erhvervsbygninger1 |
361 |
352 |
343 |
301 |
415 |
38 |
Øvrige bygninger2 |
274 |
299 |
320 |
293 |
298 |
1 |
Fuldført |
1445 |
1805 |
1579 |
1533 |
1420 |
-7 |
Beboelsesbygninger |
649 |
763 |
645 |
775 |
638 |
-18 |
Erhvervsbygninger1 |
495 |
636 |
467 |
401 |
416 |
4 |
Øvrige bygninger2 |
301 |
406 |
467 |
357 |
365 |
2 |
1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv. |
Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret
|
2017 |
2018 |
3. kvt. 2018 |
|||
|
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
2. kvt. 2018 |
|
antal boliger |
pct. |
||||
Påbegyndt |
4327 |
4270 |
4849 |
4181 |
3596 |
-14 |
Enfamiliehuse1 |
2511 |
2177 |
1911 |
1707 |
1376 |
-19 |
Etagebyggeri |
1459 |
1578 |
2579 |
2139 |
1879 |
-12 |
Øvrige bygninger2 |
357 |
515 |
359 |
336 |
341 |
1 |
Fuldført |
5887 |
6853 |
5626 |
7899 |
6187 |
-22 |
Enfamiliehuse1 |
2191 |
2613 |
2034 |
1880 |
2206 |
17 |
Etagebyggeri |
2933 |
3635 |
2928 |
5137 |
3200 |
-38 |
Øvrige bygninger2 |
762 |
605 |
664 |
883 |
781 |
-12 |
1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse. |
Forsinkede indberetninger til BBR
Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. Tallene revideres løbende. Generelt gælder det, at oplysninger om fuldført byggeri er mere pålidelige end påbegyndt byggeri, og oplysninger om samlet etageareal er mere pålidelige end antallet af boliger.
Nyt fra Danmarks Statistik
2. november 2018 - Nr. 406
Hent som PDF
Næste udgivelse: 5. februar 2019
Kontakt
- Paul Lubson, tlf.
- Majbrit Holst, tlf. 24 94 08 24
Kilder og metode
Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.