Gå til sidens indhold

2016 var rekordår for dansk akvakultur

Regnskabsstatistik for akvakultur 2016

Det gennemsnitlige driftsresultat for et akvakulturanlæg steg i 2016 med 68 pct. til 508.000 kr., hvilket er det højeste, siden statistikkens begyndelse i 2004. Forskellen mellem top og bund blev imidlertid større, og udviklingen var derfor ikke positiv for alle. Den øvre halvdel med de bedste driftsresultater havde et gennemsnit på 1,4 mio. kr. pr. anlæg. Det var næsten en fordobling siden 2015. Specielt havbrugene havde et godt resultat. Den nedre halvdel med de laveste driftsresultater havde et gennemsnit på minus 339.000 kr. pr. anlæg, hvilket var halvanden gang lavere end i 2015. Driftsresultatet skal dække ejers arbejdsindsats samt forrentning af den investerede kapital.

Driftsresultat for akvakultur

Bruttoudbyttet steg mere end omkostningerne

Bruttoudbyttet steg med 4 pct. til 6,7 mio. kr. pr. anlæg i 2016. Driftsomkostningerne steg med 2 pct. til 6,1 mio. kr. Efter finansieringsomkostninger på 86.000 kr. pr. anlæg betød det, at driftsresultatet steg fra 302.000 kr. pr. anlæg i 2015 til 508.000 kr. pr. anlæg i 2016.

Størst driftsresultat for havbrugene

Erhvervets 19 havbrug fik vendt det negative driftsresultat i 2015 på minus 261.000 kr. pr. anlæg til et overskud på 3,0 mio. kr. pr. anlæg i 2016. Den øvre halvdel af havbrugene fik et resultat på 5,6 mio. kr. pr. anlæg, mens den nedre halvdel endte på 655.000 kr. pr. anlæg. De 166 ferskvandsdambrug fik til sammenligning et resultat på 361.000 kr. pr. anlæg.

Større økologisk produktion

Der var i 2016 registreret i alt 21 økologiske anlæg, hvilket er 2 flere end i 2015. Den samlede økologiske produktion steg med 9 pct. til knap 3.000 ton og udgjorde dermed 6 pct. af den samlede produktion. Bruttoudbyttet steg med 22 pct. til 65,5 mio. kr. Eksporten af økologiske opdrættede fisk, krebsdyr og skaldyr var i 2016 på 49,4 mio. kr., hvilket man kan læse mere om i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:476 fra december 2017.

Strukturudvikling

Siden 2005 har strukturudviklingen betydet, at antallet af aktive anlæg med kommerciel produktion er faldet fra 347 til 211 anlæg i 2016. Produktionen er i samme periode steget med en fjerdedel. Denne udvikling har medført, at produktionen pr. anlæg er fordoblet.

Regnskabsresultater for akvakultur. 2016

 

Alle anlæg

2016

 

2015

2016

Ferskvandsdambrug

Havbrug

Ål, skaldyr mv.

 

antal

Anlæg

218

211

166

19

26

 

pr. anlæg

Faktorinput

 

 

 

 

 

Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr.

6512

7036

4945

17494

12743

Yngel, ton

58

56

47

206

7

Øjenæg, 1 000 stk.

739

602

605

17

1012

Foder, ton

208

202

158

629

172

Elektricitet, MWh

284

314

296

55

617

 

ton pr. anlæg

Produktion

245

240

198

654

206

 

1 000 kr. pr. anlæg

Bruttoudbytte

6408

6684

4725

24787

5958

Driftsomkostninger

5984

6089

4301

21862

5981

Resultat af primær drift

424

594

424

2925

-22

Finansieringsomkostninger

122

86

63

-53

335

Driftsresultat

302

508

361

2978

-358

- Nedre halvdel

-141

-339

-72

655

-2434

- Øvre halvdel

746

1363

794

5559

1718

Driftsresultat efter ejeraflønning

141

341

187

2889

-686

 

pct.

Nøgletal

 

 

 

 

 

Overskudsgrad

4,1

6,4

5,3

11,4

-5,9

Afkastningsgrad

3,9

6,0

5,0

16,6

-2,7

Soliditetsgrad

27,8

28,9

18,2

62,6

23,7

Anm.: Gruppen Ferskvandsbrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. januar 2018 - Nr. 31

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2018

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation