Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Gennemsnitstimelønnen steg mest i staten

    Lønindeks 1. kvt. 2018

    I årets første kvartal havde ansatte i staten den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 3,0 pct. i forhold til første kvartal 2017. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 2,0 pct. i samme periode. I regioner og kommuner steg gennemsnitstimelønnen derimod kun svagt med henholdsvis 0,7 og 0,4 pct. på årsbasis i første kvartal 2018.

    Årlig ændring i timefortjenesten

    Forbrugerpriserne steg 0,6 pct. i samme periode

    I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2018:93). Med undtagelse af kommunerne er gennemsnitstimelønnen i årets første kvartal således fortsat steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de ansatte i regionerne er forskellen dog indsnævret til kun 0,1 procentpoint.

    Højest lønvækst i statslig undervisning

    Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for undervisning i staten, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

    I den modsatte ende ligger de ansatte inden for rengøring og anden operationel service i kommuner og regioner, som med 0,1 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal.

    Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

     

    2017

    2018

    Årlig ændring

     

    4. kvt.

    1.kvt.

    4. kvt. 2016

    1. kvt. 2017

     

     

     

    - 4. kvt. 2017

    - 1. kvt. 2018

     

    1. kvt. 2005 = 100

    pct.

    Virksomheder og organisationer i alt1

    133,5

    134,0

    1,8

    2,0

    Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

    136,8

    137,5

    2,0

    2,1

    Bygge og anlæg

    133,1

    132,2

    2,3

    2,0

    Handel og transport mv.

    130,1

    130,4

    1,5

    1,9

    Information og kommunikation

    135,0

    135,7

    1,5

    1,8

    Finansiering og forsikring

    145,2

    146,2

    2,2

    2,4

    Ejendomshandel og udlejning

    132,3

    132,8

    2,4

    2,0

    Erhvervsservice

    134,4

    135,0

    1,7

    2,1

    Undervisning og sundhed mv.

    129,8

    130,2

    1,9

    1,8

    Kultur, fritid og anden service

    126,0

    126,4

    0,9

    0,9

    Staten i alt

    133,8

    135,1

    1,7

    3,0

    Forskning og udvikling

    136,2

    138,1

    2,6

    3,1

    Statslig administration, forsvar og politi
    (inklusive sociale kasser og fonde)

    132,7

    133,3

    1,7

    3,0

    Undervisning

    132,5

    134,6

    1,9

    3,4

    Kultur og fritid

    132,6

    135,5

    1,9

    2,2

    Kommuner og regioner i alt

    136,8

    136,4

    1,6

    0,5

    Rengøring og anden operationel service

    141,8

    142,3

    1,4

    0,1

    Kommunal og regional administration

    133,4

    133,1

    1,8

    0,5

    Undervisning

    136,1

    136,0

    0,8

    0,4

    Sundhedsvæsen

    134,0

    133,8

    1,5

    0,6

    Sociale institutioner

    137,0

    136,4

    1,8

    0,7

    Kultur og fritid

    140,0

    140,5

    2,2

    0,5

    Regioner i alt

    136,7

    136,7

    1,8

    0,7

    Kommuner i alt

    136,1

    135,8

    1,5

    0,4

    1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    31. maj 2018 - Nr. 209

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 31. august 2018

    Kontakt

    Kilder og metode

    De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation