Danmark har det højeste prisniveau i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2016

Med et prisniveau på 41 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Island har endnu højere priser. Schweizerne må af med 61 pct. mere, og islændingene med 50 pct. mere, mens Norge ligger på samme niveau som Danmark, når man sammenligner med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Luxembourg, Irland, Storbritannien og Finland, som alle ligger mellem 26 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2016*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også helt i top inden for EU med priser på 47 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 63 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 26 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 34 pct. over EU's gennemsnit. Igen har EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 54, 48 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. Sverige ligger 30 pct. og Tyskland 6 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Indeks udtrykker den reelle forskel

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2016*

Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP	Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP
	EU-28 = 100				EU-28 = 100
EU-28	100	100	100	Cypern	88	109	88
EU-151	107	107	107	Slovenien	84	99	81
Euroområdet	102	107	102	Malta	82	108	81
				Estland	75	90	73
Danmark	141	147	134	Letland	71	91	68
Sverige	126	126	130	Slovakiet	68	88	67
Luxembourg	125	120	121	Kroatien	66	94	64
Irland	124	120	110	Tjekkiet	66	81	65
Storbritannien	122	98	116	Litauen	63	80	61
Finland	121	120	123	Ungarn	60	80	59
Nederlandene	111	101	111	Polen	54	62	56
Belgien	109	112	109	Rumænien	52	62	51
Frankrig	108	112	110	Bulgarien	48	71	48
Østrig	106	123	109
Tyskland	103	106	106	Tyrkiet	60	88	53
Italien	101	111	98
Spanien	92	95	90	Schweiz	161	172	154
Grækenland	84	105	82	Island	150	146	147
Portugal	84	96	80	Norge	141	163	148

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. december 2017 - Nr. 501

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. december 2018

Kontakt

Zdravka Bosanac, tlf. 61 15 16 74

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistikdokumentation

Købekraftpariteter

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Tværgående publikationer

Statistisk Tiårsoversigt
26. september 2024
65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig
29. april 2014

Anden information

Seneste nyt om Prisindeks